De bliver oftest kærester på jobbet
Lærer, kredsformand og hovedstyrelsesmedlem Anders Liltorp mødte lærer Maria Liltorp på sin arbejdsplads Tinderhøj Skole i Rødovre. Foto: Privat

De bliver oftest kærester på jobbet

5. sep, 10:07
Lærere topper Danmarks Statistiks liste over faggrupper, som finder en partner med samme uddannelse som en selv. Tendensen slår også igennem i DLF’s hovedstyrelse. I lærerarbejdet udvikler man stærke relationer, siger lærer og hovedstyrelsesmedlem Anders Liltorp.

Denne artikel er oprindeligt bragt på Folkeskolen.dk og bliver publiceret på A4 Nu som en del af et samarbejde. Artiklen er redaktionelt udvalgt og bearbejdet af den jourhavende på A4 Nu.

Anders Liltorp mødte sin kone Maria på Tinderhøj Skole i Rødovre. Han var lærer. Hun var vikar. Og der gik ikke længe, før de kyssede efter skoletid. Dengang var hun cand.mag. Siden har hun taget en meritlæreruddannelse. Og dermed er Anders og Maria Liltorp faktisk ikke engang medtaget i Danmarks Statistiks særkørsel på hvilken uddannelse, hvor flest finder kærligheden.

LÆS OGSÅ: Når jeg er færdig som minister, gider jeg ikke at diskutere praktikpladser

I særkørslen er det nemlig den længste uddannelse, man har taget, som tæller.  5. oktober er det 12 år siden, at Anders og Maria første gang kaldte hinanden kærester. Den 5. december har de fire års bryllupsdag. Det er tre flytninger og to børn siden, at skolen dannede ramme om deres første møde.

Stærke lærerrelationer øger tiltrækning

Maria Liltorp arbejder stadig som lærer på Tinderhøj Skole. Anders Liltorp er blevet kredsformand for Rødovre Lærerforening og medlem af hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening.

Han er slet ikke i tvivl om, hvorfor lærere bliver tiltrukket af lærere.

- Det handler om, at vi har et fælles drive for at gøre lærerarbejdet og kæmpe for demokrati og dannelse. Og så er de profiler og de fagligheder, der er på lærerværelset alligevel meget forskellige. Der er en kæmpe forskel på, om du er naturfaglig eller sproglig. Så der er forskelle, der gør, at man sagtens kan have almindeligt parforholdspingpong, selv om man er i samme fag, siger Anders Liltorp til Folkeskolen.dk.

En hurtig gennemgang af hans kolleger i hovedstyrelsen viser, at han ikke er den eneste, der kan diskutere nationale test, trivselsmålinger og fælles mål over middagsbordet. En hurtig sammentælling indikerer, at omkring ni ud af 24 medlemmer lever sammen med en lærer eller en skoleleder.

- Lærerarbejdet i sig selv inviterer til meget stærke relationer. Og en naturlig forlængelse af de her stærke relationer, som du er fuldstændig afhængig af for at kunne lykkes i dit lærerarbejde, er, at der mange gange opstår den kemi, som gør, at man finder sammen.

Lærere deler ofte seng og arbejdsplads

Maria Liltorp og Anders Liltorp nåede at arbejde sammen et par år, mens de begge arbejdede som lærere. Da Anders forlod skolen overtog Maria hans klasse på Ordblindeskolen, Tinderhøj Skole. På nogle arbejdspladser er det bandlyst at være i forhold med kolleger, men Anders Liltorp har aldrig hørt om en skole, hvor man ikke måtte danne par med kolleger.

- Der er meget klart stemningsskift med hvor grænserne går. Også når det gælder fortrolighed med andre kolleger. Det fortæller man ikke om hjemme. Jeg har indtryk af, at lærere har en meget høj moral i forhold til, hvad der sømmer sig på en god arbejdsplads. Jeg tror også, at det er derfor, det stadig er så bredt accepteret på skoler. For var det en modsat historie, så var der ikke nogen, der ville finde sig i det.

LÆS OGSÅ: Støjberg med tårer i øjnene: Ville ønske han havde vist det før

Anders Liltorp kender dog godt eksempler på, at en kærlighed, har fået en lærer til at søge job på en anden skole.

- Der er jo mange, der vælger, at den ene skifter skole. Især hvis det er mellem lærere og ledere - så er der tit en af dem, som stopper. Men der er nogle, og det er nok dem, der er gode til at holde den professionelle distance, når de er på arbejde, der arbejder sammen i flere år.  

Kontakt
Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Job er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 93 99 04 60 ...