20200317-130941-L-1920x1325we
Et flertal af danskerne foretrækker at arbejde på deres arbejdsplads i stedet for hjemme ved spisebordet, viser en ny undersøgelse. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danskerne:
Nej til mere hjemmearbejde

TEMA: Corona i Danmark
12. maj 2020 06.00
Næsten tre ud af fire danskere har ikke lyst til at arbejde mere hjemmefra, når arbejdspladsen åbner op igen, viser en ny Wilke-undersøgelse for A4. Alligevel vil vi komme til at se mere hjemmearbejde fremover, vurderer forskere.

Under coronakrisen er hundredetusinder af arbejdende danskere blevet smidt hovedkulds ud i at skulle arbejde hjemmefra på en bærbar computer og med køkkenet, soveværelset eller kælderen som interimistisk kontor.  

Og selvom det nye arbejdsliv har været forskånet for daglige, timelange bilkøer, overfyldte tog og tætpakkede mødekalendre, er begejstringen for hjemmearbejde svær at få øje på i en ny undersøgelse, som analysebureauet Wilke har gennemført for A4 Arbejdsliv blandt danskerne.

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du at blive en zombie på det virtuelle møde på jobbet

Næsten tre ud af fire adspurgte - 73,5 procent - svarer i undersøgelsen 'nej' på spørgsmålet 'Vil du bede om at kunne mere arbejde hjemmefra, når du vender tilbage til din arbejdsplads?'

Mere end halvdelen, 55,5 procent, svarer desuden, at de foretrækker at arbejde på arbejdspladsen, mens 13,1 procent foretrækker at arbejde hjemmefra. Knap en tredjedel, 31,4 procent, vil helst kombinere hjemmearbejdet med at møde ind på arbejdspladsen.

Fakta om undersøgelsen

  • Undersøgelsen er en del af Wilke Opinionsmålinger, som blev gennemført fra den 22. april til den 27 april.
  • I alt har 1.022 danskere over 18 år deltaget i undersøgelsen.
  • Data er vejet på køn, alder (grupperet) og regioner, så disse er nationalt repræsentative.

Afspejler tvang 

Ifølge Anders Raastrup Kristensen, lektor i offentlig ledelse og strategi på Københavns Universitet og forsker i arbejds- og familieliv-balance, afspejler den kølige holdning til hjemmearbejde, at vi er blevet skubbet ud i eksperimentet med armen på ryggen.

Undersøgelsen er lavet i en atypisk situation, som ifølge ham afføder 'skæve' svar.

- Folk har været tvunget til at arbejde hjemmefra under coronakrisen, og det er dét, de svarer ud fra, siger Anders Raastrup Kristensen.

- Normalt fortæller folk mig, at de er glade for at arbejde hjemme, fordi det giver dem mulighed for at kunne fordybe sig, og fordi det altså giver dem en frihed. Men det er ikke, hvad folk forbinder med at arbejde hjemmefra nu, hvor mange samtidig har skullet passe børn og dermed har oplevet en rolle-overload som hjemmearbejdende, siger Anders Raastrup Krisensen.

Samme vurdering giver Henrik Holt Larsen, professor ved Copenhagen Business School og forsker i virtuel ledelse. 

- Undersøgelsen peger nok mest på, at mange er blevet kvalt af den pludselige og massive mængde hjemmearbejde, hvor mange samtidig har haft børnene kravlende om benene, siger han.

Vi har ikke gjort det af lyst, og det er anstrengende for mennesker at gøre noget påtvunget, som udfordrer vores gængse vaner. Den vilje, vi har kørt på indtil videre, kan vi ikke fortsatte med at køre på
Anders Raastrup Kristensen, lektor i offentlig ledelse og strategi, Københavns Universitet

Ifølge Dansk Industri har næsten hver tredje medarbejder i private virksomheder arbejdet hjemmefra under coronakrisen – svarende til 640.000 personer.

Den tendens vil kun blive forstærket. På trods af at tommelfingeren lige nu vender nedad blandt et flertal af danskerne, vurderer Henrik Holt Larsen.

Allerede i marts vurderede han overfor A4 Arbejdsliv, at hjemmearbejdet vil blive mere udbredt på danske arbejdspladser på den anden side af krisen. Den vurdering har de seneste par måneders erfaringer ikke rokket ved, siger han.

For ham har det været "en kæmpe overraskelse", at arbejdsmarkedet har fungeret relativt godt på "meget specielle vilkår".

- Det er vildt imponerende, at man har kunnet lægge så massive begrænsninger på fysisk samvær i arbejdslivet og tvinge folk til at arbejde på atypiske steder og tidspunkter med teknologiske begrænsninger, hvor mange endda har kæmpet med dårlige internetopkoblinger, siger han.

Viljen er brugt op

Hvor der er vilje, er der som bekendt vej. Ifølge Anders Raastrup Kristensen er viljen blandt mange hjemmearbejdende danskere ved at være brugt op.

- Vi har ikke gjort det af lyst. Det er anstrengende for mennesker at gøre noget påtvunget, som udfordrer vores gængse vaner. Den vilje, vi har kørt på indtil videre, kan vi ikke fortsat køre på, siger han.  

En ny undersøgelse blandt knap 1.000 danske ledere tyder dog på, at hjemmearbejde i Danmark kun vil komme til at stige i omfang fremover. I undersøgelsen svarer hveranden adspurgte leder, at de forventer, at deres arbejdsplads vil gøre brug af mere hjemmearbejde fremover. 

- Man forventer det, fordi folk har set, at det faktisk er mere effektivt for eksempel at mødes online og slippe for at mødes fysisk. Det giver nogle muligheder, som ikke var der før, siger Anders Raastrup Kristensen.

Hos Danmarks største almene boligadministrationsselskab, KAB, oplyste ledelsen i april til A4 Arbejdsliv, at virksomheden har haft så gode erfaringer med hjemmearbejde og virtuelle møder under coronakrisen, at man nu vil integrere møder over Skype og Teams i arbejdsdagen, når arbejdspladsen åbner igen.

KAB-ledelsens ræsonnement er, at de ansatte er mindst lige så produktive, når de arbejder på farten eller hjemmefra, som når de er på kontoret. At fjernarbejde derfor godt kan betale sig for virksomheden.

Vi kommer til at se, at store danske arbejdspladser vil lave nye rammer og politikker for hjemmearbejde, hvor én faggruppe for eksempel får 20 procents hjemmearbejde om ugen
Henrik Holt Larsen, professor i ledelse ved Copenhagen Business School

Fra to af verdens største rigeste virksomheder, Google og Facebook, lyder meldingen, at de ansatte, som kan udføre arbejdet hjemmefra, må gøre det resten af året. 

Anders Raastrup Kristensen advarer mod kun at anskue hjemmearbejde som en ny mulighed for arbejdsgiverne til at presse mere produktivitet ud af deres ansatte.

- Teknologi som bærbare computere og Google Hangout giver rigtig nok større frihedsgrad til at kunne udnytte ressourcerne på arbejdspladsen bedre, men det giver også medarbejderne en større frihedsgrad. For eksempel hvis man har sygt barn, og man så kan holde et møde hjemmefra, siger han.

Derfor er Anders Raastrup Kristensen heller ikke i tvivl om, at de nyhøstede erfaringer på arbejdsmarkedet med hjemmearbejdets muligheder vil accelerere en udvikling, som allerede var gået i gang før krisen, og at hjemmearbejde vil komme til at fylde mere end nogensinde før.

- Nu bliver vi nødt til at gå ind i næste fase, som handler om, at vi skal til at etablere nogle nye vaner og finde ud af, hvordan skal vi bedst kan arbejde hjemmefra 50 procent af tiden for eksempel, og det skal foregå på en måde, hvor vi ikke oplever, at hjemmearbejdet er vanskeligt, hårdt eller krævende, siger han.

Henrik Holt Larsen er enig i, at vil vil bruge erfaringerne med hjemmearbejde under coronakrisen til at asfaltere arbejdslivet på ny. 

- Vi kommer til at se, at store danske arbejdspladser vil lave nye rammer og politikker for hjemmearbejde, hvor én faggruppe for eksempel får 20 procents hjemmearbejde om ugen, siger Henrik Holt Larsen.