Indryk jobannonce
deltid
'Husk badet efter branden', siger Arbejdstilsynet til landets brandfolk i en landsdækkende kampagne. Sod- og røgpartikler er forbundet med DNA-skader i blodet. Foto: Arbejdstilsynet

Brandmand, undgå kræft: Gå i bad!

24. jan 2020, 06:03
Brandfolk skal blive bedre til at gå i bad og vaske den farlige sod af efter en ildebrand. Derfor sætter Arbejdstilsynet ind med kampagne, der skal få brandmænd ind under bruseren. Men særligt deltids- og frivillige brandfolk, der udgør hovedparten af landets brandfolk, springer badet over.

Hvis brandfolk lader soden blive siddende efter en ildebrand, risikerer de, at kræftfremkaldende tjærestoffer trænger ind i kroppen.

Flere og flere af de fuldtidsbemandede brandstationer lykkes med at få deres brandmænd under bruseren kort efter indsatsen, men særligt blandt deltidsbrandfolk kan det være et problem at få renset de skadelige partikler af. Og det er alvorligt, for langt størstedelen af de danske brandfolk er på deltids- eller frivilligkontrakter.

LÆS OGSÅ: Brandmænd: Arbejdsgivere tager ikke kræftforebyggende bade alvorligt

Det fortæller en række kilder til A4 Arbejdsliv. En af dem er formanden for beredskabsdirektørerne i Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen:

-Det er særligt et problem blandt deltids- og frivillige brandfolk, der skal tilbage til en hovedarbejdsgiver. For nogle er det et spørgsmål om, at man skal tilbage til sit daglige arbejde, og så er det nemmere at vente og tage badet derhjemme. Det har nok været kutyme, at man springer badet over, siger han.

Jan Hammer, formand for Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk, der organiserer 90 pct. af de deltidsansatte, kender også til fænomenet.

- Jeg kan godt have en grim anelse om, at på den lille brandstation, der kun kører 20 ture om året, er der mange, der taget badet derhjemme i stedet. Især i mindre beredskaber, der ikke har en badetrailer. Jeg vil ikke hænge dem på de små stationer ud, men jeg kan forestille mig, at det er der, man tager lidt mere løst på det, siger Jan Hammer.

Der er ikke en skid forskel på, om det er en containerbrand eller en villabrand - det er de samme regler, der gælder
Jan Hammer, formand for Landsklubben af Deltidsansatte Brandfolk

I 3F, der organiserer de brandfolk, der er ansat i Falck, finder man også, at problemet er særligt udbredt i deltidsstyrken:

- Det skyldes, at mange deltidsbrandfolk kører til branden i egen bil og derefter kører hjem eller tilbage på arbejdet. Én ting er tøjet, som de typisk tager af på stedet og pakker i en pose. Men mange vil springe badet over, fordi de gerne vil hurtigt tilbage til deres arbejdsgiver eller udskyder det, til de kommer hjem, siger Benny Nymark Andersen, der er arbejdsmiljøkonsulent i 3F's Transportgruppe.

Ud af mere end 8.000 brandfolk i Danmark er kun ca. 1.300 fuldstidsansatte med døgnvagter. Resten er deltidsansatte og frivillige, der typisk passer et almindeligt job, men har fået lov af chefen til at rykke ud midt i arbejdstiden, hvis bransvæsenet bipper dem.

Tjærestoffer fra sod trænger ind i blodet

Sod og røg er ikke blot et spørgsmål om beskidte kinder og ildelugtende tøj, men kan have alvorlige, sundhedsskadelige effekter.

Det forklarer Ulla Birgitte Vogel, professor i kemisk arbejdsmiljø på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der har deltaget i BIOBRAND 1-studiet. Her undersøgte man værnepligtige under deres røgdykkeruddannelse hos Beredskabsstyrelsen, samt brandmænd på en brandstation, hvor man fulgte brandfolkene på tre døgnvagter.

LÆS OGSÅ: Henrik reddede kollegas liv: 'Jeg blev meget rørt'

- Sod indeholder tjærestoffer, der bliver optaget gennem huden og cirkulerer rundt i hele kroppen. Vi fandt en klar statistisk sammenhæng mellem mængden af sod, de havde fået på huden, mængden af tjærestof-metabolitter i urinen og niveauet af DNA-skade i blodet, siger Ulla Birgitte Vogel.

DNA-skaderne er et problem, for hvis kroppen ikke selv kan reparere skaderne, kan det være første trin på vejen til at udvikle kræft. Og derfor er det vigtigt at få fjernet soden, fortæller professoren.

- Hvor mange tjærestoffer, der kommer ind i kroppen, afhænger af to faktorer. Hvor meget sod du får på dig, og hvor længe det sidder. Eller sagt på en anden måde: Jo længere tid, soden sidder på huden, jo større er risikoen for, at det bliver optaget i kroppen, siger hun.

Gu’ fanden er der da forskel på beredskaberne. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at deltidsfolk i storbyerne mange gange vil være bedre stillet end dem i provinsen
Jan Hammer, formand for Landsklubben af Deltidsansatte Brandfolk

Jan Hammer understreger, at deltidsbrandmændene er blevet væsentligt bedre, fordi der er stor fokus på problematikken for tiden, men også at det tager noget tid at forstå alvoren. Det er også en udfordring, at sod- og røgpartikler kan være usynlige i mindre mængder:

- Jeg sidder med i følgegruppen for BIOBRAND-studierne, og derfor ved jeg, at der ikke er en skid forskel på, om det er en containerbrand eller en villabrand - det er de samme regler, der gælder. Brandfolkene skal lige lære, at man stadig skal af med tøjet og i bad, selvom det 'bare' var en containerbrand, der er hurtigt slukket, siger han.

Formanden for de deltidsansatte mener dog, at den udvikling kommer naturligt i takt med, at Arbejdstilsynet og beredskaberne stiller mere skarpt på forebyggelse.

- Selvfølgelig er der nogen, der kører hjem efter branden. Det tror jeg ikke, man kan komme til livs. Så brandfolk skal være bedre til at tage fat i nakken på hinanden og sige 'husk nu det bad!' Men jeg tror, at det løser sig selv. Dem, der ikke har orden i sagerne, får jo Arbejdstilsynet på nakken, siger han.

Så mange brandfolk er frivillige og på deltid i Danmark

Heltid: 1.340

Deltid: 4.139

Frivillige brandværn: 1.206

Frivillige: 1.708

I alt: 8.393

Kilde: Beredskabsstyrelsen. Tallene er fra 2018.

Jan Hammers fuldtidsansatte kolleger i FOA peger på, at økonomien også spiller en rolle. Det bliver nemlig dyrere for kommunerne, hvis deltidsbrandfolk også skal have løn for at gå i bad, mener sektornæstformand Thomas Brücker fra FOA Teknik og Service.

- Det øjeblik, turen er slut, slutter deres betaling. De får ikke penge for at blive på stationen, renovere deres udstyr og gå i bad. Derfor er det her, hvor udfordringen er allerstørst, lyder det fra Thomas Brücker, der selv har været brandmand i Hovedstadens Beredskab i 20 år.

Den forklaring købes dog ikke af Jarl Vagn Hansen, der udover at være formand for Danske Beredskaber også er beredskabsdirektør i Trekant Brand.

- Vores deltidsansatte får en garantibetaling for to timer. De fleste brande varer immervæk mindre end to timer, så det er ikke fordi, det bliver dyrere, fordi der også bliver brugt 20 minutter på et bad, siger han.

Storby-brandmænd behandles bedre

Jan Hammer peger på, at nationale retningslinjer kunne være med til at sørge for, at man fulgte de samme baderutiner på alle brandstationer i landet. Og så ville det gøre det noget lettere, hvis man kunne tage bad ude på skadestedet - lige efter brandslukningsarbejdet er overstået, som Arbejdstilsynet anbefaler.

- Det ville da være dejligt, hvis alle havde sådan en vaskevogn. Det ville være rimeligt, uanset om man var på landet eller ej. Men de er jo dyre, siger han. 

Han nævner Nordjyllands Beredskabs 'badebrandbil', der kan køre udrykning, som luksusmodellen inden for transportable badeløsninger. Han så gerne, at alle beredskaber fandt ud af en smart løsning:

- Gu’ fanden er der da forskel på beredskaberne. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at deltidsfolk i storbyerne mange gange vil være bedre stillet end dem i provinsen. De større stationer har selvfølgelig rensetrailere, der kan køres ud på landet, men jeg tror, at der skal meget til, før man gør det, siger Jan Hammer.

Ny forskning får Arbejdstilsynet til at besøge brandstationer

Baggrunden for kampagnen er en undersøgelse kaldt BIOBRAND foretaget af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Københavns Universitet, Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital og Teknologisk Institut, der har fuldt ca. 100 værnepligtige og kommunalt ansatte brandmænd.

BIOBRAND viste, at brandfolkene havde forhøjede niveauer af tjærestoffer på huden og i urinen efter brandslukning. Undersøgelsen viste også, at åndedrætsudstyret beskyttede forsøgspersonerne under selve indsatsen, men at de blev udsat for skadelige partikler, når de tog udstyret af i 'sikre zoner'. Forskerne konkluderede, at det tyder på, at de DNA-skader, der blev fundet hos forsøgspersonerne, hovedsageligt skyldtes tjærestoffer, som blev optaget gennem huden. 

Forskningsprojektet var anledning til, at et stort politisk flertal bestående af Venste, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre i efteråret 2018 vedtog en aftale, der skal sikre, at brandfolks udsættelse for tjærestoffer i røg og sod i forbindelse med deres arbejde minimeres så meget som muligt. Partierne blev enige om tre indsatsområder:

1) En styrket tilsynsindsats med målrettet tilsyn med hygiejneprocedurer og den konkrete håndtering af forurenet materiale efter brandslukning.
2) Styrket kommunikation om hygiejnereglerne og opdatering af tilsynsunderstøttende materialer.
3) Opfordring til ny forskning, som blandt andet skal afdække interventioner, der kan mindske påvirkningen fra sod mv.

Som et led i den styrkede tilsynsindsats, vil Arbejdstilsynet over et år besøge flere danske beredskaber for at kontrollere hygiejnerutinerne, med et opfølgende besøg, hvis forholdene er kritisable. Arbejdstilsynet oplyser, at de indtil videre har været på tilsynsbesøg på 10 kommunale og private beredskabsvirksomheder og vil foretage endnu flere besøg i den første halvdel af 2020. 

Kilde: Beskæftigelsesministeriet, Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.