Dennis_N__rmark_1650px

Dennis Nørmark:
Helgenkåringen af lederen er blevet et problem

28. jan. 2021 15.00

IFØLGE EN UNDERSØGELSE udført af Voxmeter, for konsulenthuset Ballisager, stræber næsten halvdelen af unge mennesker mellem 18-34 år efter at blive ledere. 47 pct. af de unge mænd nærer dette brændende ønske. Andre undersøgelser har et endnu højere tal.

Selvfølgelig kunne man glæde sig over dette tårnhøje ambitionsniveau hos unge mennesker. Med så mange, der ønsker at agere ”fyrtårn” i deres organisationer, vil der snart strømme så meget lys ud fra Danmark at man vil kunne se vores land fra rummet!

LÆS OGSÅ: Medarbejderne trives under nedlukningen, men det gør lederne ikke

Men bagved tallene lurer der også en katastrofe.

Afhængigt af udkommet vil dette føre til to helt uundgåelige scenarier. I første scenarie vil en betragtelig del af de unge mennesker opleve, at blive meget skuffede og måske føle sig som fiaskoer i deres arbejdsliv.

I det andet scenarie bliver drømmene til virkelighed, og vi står med en situation, hvor halvdelen af befolkningen ser på, mens den anden halvdel af befolkningen faktisk producerer noget. Det bliver vi ikke rigere af i fremtiden. Tværtimod vil driftsopgaverne blive endnu mere belastede.

For hver gang der kommer en leder til, vokser nemlig antallet af mennesker der, direkte eller indirekte, skal servicere denne leder. Helt præcist skaber en juniorleder arbejde til 0,3 person, en almindelig leder skaber arbejde til 1 person, og når vi helt op på direktør- og vice president-niveau, er det over 3 mennesker, der skal ansattes som konsekvens af at have ledere.

Mennesker der ikke er involveret i direkte produktion men i at informere lederen om produktionen, holde styr på kalendere, udrulle projekter og alt mulig andet arbejde ovenpå det rigtige arbejde.

Hvad med at gøre medarbejderne i stand til at være deres egne ledere, så vi slipper for flere mellemledertunge organisationer, hvor simple beslutninger tager måneder eller halve år?
Dennis Nørmark, antropolog og forfatter

Andelen af ledere, supervisorer og administratorer er vokset med næsten 100 pct. siden 1983, mens alle andre erhverv er vokset med 44 pct. Det er noget af et paradoks, at vi aldrig har haft så dygtige og veluddannede driftsmedarbejdere og alligevel aldrig haft så mange ansat til at holde dem i ørerne.

LÆS OGSÅ: Rapport: Her er det sjovest - og værst - at arbejde

En del af forklaringen skal findes i verdens handelshøjskoler og konsulenthuse, der historisk har fastholdt, at vejen til høj produktivitet går igennem lederen. Moderne managementteori har sit udspring i Frederick Winslow Taylor (1856-1915) der betragtede ”arbejderen” som et barn, der var ude af stand til at producere noget af værdi uden en ledelse.

Taylors ”scientific management” har dannet grundstenen for ledelsesteorier i næsten 100 år, og i dag kan man ikke sparke sig vej frem for kurser og bøger, der hylder lederen som et enestående geni, der ene ”mand” står bag virksomhedernes succes.

I bogen CEO Society, viser forfatterne Peter Bloom og Carl Rhodes hvordan administrerende direktører nærmest helgenkåres i businessmagasiner og bøger. Steve Jobs, Elon Musk og Bill Gates bliver hverdagens helte og fastholder fortællingen om, at en organisations succes nærmest er fuldstændig afhængig af de store ledere.

Måske skulle vi tage skeen i den anden hånd og gøre det langt mere attraktivt ikke at blive leder? Det ville betyde et opgør med en kedelig tendens til at give ledelsesopgaven som belønning for veludført arbejde, fremfor at give opgaven til dem, der faktisk er gode ledere
Dennis Nørmark, antropolog og forfatter

Problemet er at der er mindst lige så mange historier om hvordan store ledere har bragt ellers velfungerende organisationer til fald. Det var en kultur, hvor ingen turde sige ledelsen imod, der gjorde, at Nokia mødte muren, da smartphonerevolutionen kom. Ledelsen begik fejl på fejl på fejl.

Kodak blev knust af de digitale kameraer, som de faktisk selv var begyndt at udvikle i 1970’erne, men ledelsen sagde nej. For hver historie om en genial leder, er der en historie om en inkompetent, og spørgsmålet er, om ikke vores organisationer mere lider under vægten af alt for mange ledere end beriges af det?

I hvert fald bliver organisationer mere hierarkiske og bureaukratiske og ikke mindre, og ledelsen skærer ivrigt i produktionen, mens de ofte glemmer at lave de samme nedskæringer hos dem selv.

LÆS OGSÅ: Kommunal leder: Et paradigmeskifte i offentlig ledelse er på vej

Over tid får organisationen et større og større hoved og mindre og mindre arme og ben.

Så måske skulle vi tage skeen i den anden hånd og gøre det langt mere attraktivt ikke at blive leder?

Det ville betyde et opgør med en kedelig tendens til at give ledelsesopgaven som belønning for veludført arbejde, fremfor at give opgaven til dem, der faktisk er gode ledere. Studier har vist, at det såkaldte ”Peters Princip” er gældende, nemlig at folk ofte bliver forfremmet til deres niveau af inkompetence, hvorfra de sidder som et fedtlag af ledelse i organisationen ude af stand til at gøre ret meget andet end at gå i vejen for det virkelige arbejde.

Når man i en organisation belønner folk for at lave et godt stykke arbejde, med en rent administrativ stilling, har man samtidig sendt et signal om, at ”produktionsapparatet” ikke er noget, man regner for noget. Det er noget, man skal belønnes for at slippe af med.

LÆS OGSÅ: Dennis Nørmark: Offentlige lederes karrieredrømme ødelægger fagligheden

Vi må til at ryste posen og finde noget andet at belønne medarbejderne med end ledelsesstillinger. Hvad med flere penge, mere fritid eller selvbestemmelse over deres eget arbejde? Hvad med at gøre medarbejderne i stand til at være deres egne ledere, så vi slipper for flere mellemledertunge organisationer, hvor simple beslutninger tager måneder eller halve år?

Kun på den måde kan vi gøre os håb om at unge mennesker i fremtiden, faktisk drømmer om at bestille noget.

Om Dennis Nørmark

Dennis Nørmark (f. 1978), er antropolog og forfatter til blandt andet bestselleren ”Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting”. Han er konsulent, foredragsholder og professionelt bestyrelsesmedlem. Blandt andet er han næstformand i DR's bestyrelse.