Indryk jobannonce
Carsten Holdum, forbrugerøkonom i PFA Foto: PFA

Guide: Stigende folkepensionsalder booster indkomsten for fremtidens pensionister

22. dec 2020, 11:59
Folkepensionsalderen stiger igen fra nytår, og samtidig er det netop vedtaget i Folketinget, at den hæves til 69 år i 2035. Flere år på jobbet betyder, at danskerne kan se frem til at få mærkbart højere pensionsindkomst i fremtiden, lyder det fra Carsten Holdum, forbrugerøkonom i PFA.

Danskerne har udsigt til at skulle blive længere tid på arbejdsmarkedet fremover. Fra nytår stiger folkepensionsalderen nemlig med et halvt år til 66,5 år, og samtidig er det netop blevet vedtaget i Folketinget, at folkepensionsalderen hæves til 69 år i 2035.

LÆS OGSÅ: Utilfredse fagforeninger i aktion foran Christiansborg: Hummelgaard holder fast i stigende pensionsalder

Og den forhøjede folkepensionsalder betyder ikke bare flere år på jobbet for danskerne, men også at de kan se frem til at have markant mere at leve for som pensionister fremover. Det viser nye beregninger fra PFA.

Hvis man i fremtiden går på pension ved folkepensionsalderen 69 år, så kan man forvente at have en pensionsopsparing, der er 11 pct. større end de personer, som i år er gået på pension ved folkepensionsalderen 66 år. Og den vil være 9 pct. større end de personer, der i 2021 går på pension ved folkepensionsalderen 66,5 år.

LÆS OGSÅ: Professor om danskernes stigende pensionsalder: 'Ren ønsketænkning'

Når man som følge af en højere folkepensionsalder bliver længere tid på arbejdsmarkedet, så betyder det samtidig, at man har flere år med indbetalinger til og afkast på pensionsopsparingen. Det booster pensionen mærkbart. Derfor har fremtidens pensionister udsigt til at have en pænt højere pensionsindkomst end de nuværende generationer. Og den udvikling vil fortsætte fremover, i takt med at folkepensionsalderen - og dermed også danskernes tilbagetrækningsalder - løbende stiger.

Øget levestandard som pensionist eller tidligere pension

At folkepensionsalderen gradvist hæves, er politisk bestemt med Velfærdsaftalen fra 2006. Baggrunden er, at levetiden stiger. Og hvis den fortsætter med det, er planen, at folkepensionsalderen stiger tilsvarende, så man fremover har 14,5 år på folkepension.

For kommende generationer med en folkepensionsalder på 74 år vil der være rigtig gode økonomiske muligheder for selv at påvirke sit pensionstidspunkt
Carsten Holdum, forbrugerøkonom i PFA

Folketinget skal hvert 5. år kigge på, om folkepensionsalderen skal hæves. Og det er altså nu vedtaget, at folkepensionsalderen hæves til 69 år i 2035, hvilket får betydning for alle, der er født efter d. 31. december 1966. Ifølge Beskæftigelsesministeriets prognoser for den forventede fremtidige folkepensionsalder har de danskere, der er født i anden halvdel af 1996 eller senere, udsigt til en folkepensionsalder på 74 år.

LÆS OGSÅ: Guide: Sådan styrer du din pensionsopsparing bedst under coronakrisen

Den højere indkomst for kommende pensionister betyder, at flere kommer i nærheden af en levestandard i pensionstiden, som er på niveau med deres arbejdsliv. Og det efterspørges i stigende grad.

Men den øgede indkomst giver alternativt mulighed for, at man kan få en mere fleksibel tilgang til arbejde og tilbagetrækning, hvor man f.eks. kan vælge at gå på pension før tid, hvis man er villig til at have en noget lavere pensionsindkomst. De nye beregninger fra PFA viser således, at hvis man har en samlet opsparing, som giver pensionsindkomst på 100 pct. som 69-årig ift. indkomsten i arbejdslivet, hvilket er tilfældet f.eks. med en løn på 400.000 kr., hvor man samlet sparer omkring 20 pct. op årligt samlet for pension, bolig og frie midler, så kan man i stedet vælge at stoppe som 64-årig med en pensionsindkomst på 80 pct. Og for kommende generationer med en folkepensionsalder på 74 år vil der være rigtig gode økonomiske muligheder for selv at påvirke sit pensionstidspunkt.

LÆS OGSÅ: 100 jobafslag, næseblod og for højt blodtryk: 'Man er jo ikke mindre værd, bare fordi man er fyldt 50'

Den højere indkomst giver også mulighed for en mere gradvis tilbagetrækning, hvor man fortsætter med at arbejde, men på nedsat tid, hvor pensionsopsparingen supplerer indkomsten. Denne løsning, hvor man både arbejder og samtidig har tid til andre ting i livet, ser vi en stigende interesse for – og vi forventer, at udviklingen vil tage fart med de kommende genererationer af pensionister.

Gode råd om tilbagetrækning

- Få overblik over din økonomi, og hvor mange penge der er at gøre godt med.
- Læg en plan, og vær klar til at revidere den, for der sker ting i livet.
- Husk efteruddannelse, så man fortsat er en attraktiv arbejdskraft også i senkarrieren.
- Opsparing handler i dag både om at have en indtægt, men også om at have fleksibilitet til selv at vælge, hvornår man stopper.
- Man har glæde af at have råd til at stoppe for derefter at få en god snak med arbejdsgiver om, hvordan og på hvilke vilkår karrieren kan fortsætte. Man har en langt bedre forhandlingsposition med en god økonomi.
- Når man vælger at gå på pension, så skal arbejdslivet erstattes med andre vigtige ”projekter”, så man fortsat har noget at stå op til hver dag.

Kilde: Carsten Holdum, forbrugerøkonom i PFA