Jobcenter
-  Alt for ofte ender jobcentret som en pølsefabrik, hvor alle ledige får den samme behandling, fordi det står i loven, siger Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører for SF. Foto: Bente Jæger

SF vil sætte de ledige fri:
Jobcentret er blevet en pølsefabrik

8. nov. 2021 06.10
SF vil give tre kommuner frie tøjler til at hjælpe arbejdsløse i job eller uddannelse uden proceskrav.

Det skal være slut med at deltage i pligt-samtaler i jobcentret, skrive flere ansøgninger om ugen og møde op i tvungen virksomhedspraktik for ledige i tre kommuner, hvis det står til SF. 

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Løst ansatte truer arbejdsmarkedet

Partiet ønsker at give tre kommuner frie tøjler på beskæftigelsesområdet i en forsøgsperiode på fire år. Det fortæller beskæftigelsesordfører Karsten Hønge.  

-  Alt for ofte ender jobcentret som en pølsefabrik, hvor alle ledige får den samme behandling, fordi det står i loven. Vi vil ophæve lov om aktiv beskæftigelse i en periode, fordi vi mener, der er al mulig grund til at se, hvad der sker, når sagsbehandleren får lov til at bruge sin fornuft til at bringe borgeren i job eller uddannelse uden at skulle forholde sig til proceskrav.

Tidligere forsøg

Regeringen har allerede sat gang i frikommuneforsøg i syv kommuner, men det er udelukkende på velfærdsområder som skoler og dagtilbud.

Der har desuden tidligere været frikommuneforsøg i halvdelen af landets kommuner, herunder også på forskellige områder inden for beskæftigelse.  

En evaluering fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) fra starten af 2021 viser, at 90 procent af borgerne i et af disse forløb var tilfredse og oplevede sammenhæng og inddragelse, og flertallet af borgerne er efter kommunernes vurdering kommet nærmere uddannelse og beskæftigelse. 

Men SF vil gå endnu længere.

Erfaring fra tidligere forsøg viser, at det har en positiv effekt, når sagsbehandleren sammen med borgeren får indflydelse på et forløb, der kan bringe den ledige i job eller uddannelse
Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører for SF

- Vi ønsker, det skal være hele beskæftigelsesområdet, der skal sættes fri. Men retssikkerheden må ikke svækkes, så de borgere, der ønsker det, skal stadig have mulighed for at få den indsats, der står i loven. Erfaring fra tidligere forsøg viser, at det har en positiv effekt, når sagsbehandleren sammen med borgeren får indflydelse på et forløb, der kan bringe den ledige i job eller uddannelse. 

Karsten Hønge henviser blandt andet til et forsøg fra Aarhus Kommune, hvor langtidsledige i samarbejde med en sagsbehandler fik lov til at tilrettelægge et individuelt forløb med borgerstyrede budgetter på op til 50.000 kroner. Pengene kunne borgeren eksempelvis bruge på et særligt kursus, tandpleje, fitness eller et kørekort. 31 procent af dem, der deltog i projektets første periode fra december 2015 til marts 2018, forlod kontanthjælpssystemet. Kommunen har fortsat projekter med borgerstyrede budgetter på beskæftigelsesområdet. 

Det skræddersyet forløb tæller

Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune, Kristian Wurtz (S), fortæller om erfaringerne fra projektet:   

- Vi havde en borger, der købte remedier til et læderværksted, så han kunne starte sin egen virksomhed. Men det, vi hører fra borgerne, er, at det ikke kun har været pengene, men også det tætte forløb med sagsbehandleren kombineret med friheden til selv at skræddersy et forløb, der har virket.  

Rådmanden synes, at det lyder fornuftigt med at forsøg, der sætter kommunerne fri. 

-  Sagsbehandlingen bliver ofte begrænset af proceskrav, der kan påvirke den ledige negativt. Jobcentret har meget stramme rammer for, hvad man kan bevilge. Derfor synes jeg, det lyder fornuftigt. Men det skal være frihed for proceskrav og ikke frihed for effekt. Det må endelig ikke tolkes således, at nu læner vi os tilbage og ser, hvad der sker, hvis vi slipper tøjlerne fuldstændig, siger Kristian Würtz. 

Det er klart, at en person med et brækket ben hører hjemme i et jobcenter, men det gør en misbruger eller en person med social angst ikke nødvendigvis
Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører for SF

SF vil blandt andet gøre det muligt for kommunerne at dispensere fra de proceskrav, der er i dag som eksempelvis antallet af samtaler i jobcentret.

De hører ikke hjemme i jobcentret

Men Karsten Hønge mener også, det er vigtigt, at især personer, der er udsatte, får et mere sammenhængende forløb. Det skal altså stå kommunerne frit for, hvilken forvaltning der har ansvaret for et forløb. 

- Det er klart, at en ledig med et brækket ben hører hjemme i et jobcenter, men det gør en misbruger eller en person med social angst ikke nødvendigvis. Det er personer, der står meget langt fra arbejdsmarkedet, og det er indlysende, at de ikke får noget ud af at komme i tvungen praktik, og det gør virksomheden heller ikke. Den type borgere skal i første omgang have hjælp fra socialsektoren og sundhedssektoren, før man kan fokusere på beskæftigelse.   

Karsten Hønge vurderer, at SF ikke står alene om at ville sætte beskæftigelsesindsatsen fri. 

- Vores tanke ligger meget parallelt med de andre partier. Alle er stort set enige om, at beskæftigelsesindsatsen ikke er lykkedes. 

LÆS OGSÅ: Borgmester vil henvise ledige til job som Wolt-bude

SF foreslår, at regeringen går i dialog med interesserede kommuner, inden den beslutter, hvilke tre kommuner der skal have lov at blive sat fri.