Nawa__Hummelgaard_og_Velasquez
De har skabt et historisk momentum for at få stoppet seksuel chikane på arbejdspladser.

Hummelgaard og ordførere:
Alle har et ansvar for at stå op imod seksuel chikane på arbejdspladserne

8. mar. 2022 06.15
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

Glædelig Kvindernes Internationale Kampdag. Den 8. marts er en helt særlig dag for os – både som mennesker og som politikere. Vi ønsker, at vores børn oplever, at deres vej i arbejdslivet ikke er begrænset af deres køn.

LÆS OGSÅ: S-profil: Danmark bliver brugt som eksempel på manglende ligestilling i EU

Vi arbejder for, at almindelige lønmodtagere oplever ligestilling i deres hverdage og arbejdsliv. Og vi har fuld fokus på at få stoppet seksuel chikane på arbejdspladser.

En række modige mænd og kvinder er efter Sofie Lindes opråb stået frem og har fortalt nogle frygtindgydende historier om, hvordan de blev udsat for seksuel chikane på deres arbejdsplads.

Alle har et ansvar for at stå op imod seksuel chikane på arbejdspladserne. Det kræver en langsigtet og vedvarende indsats. Og vi kommer til at følge området tæt
Peter Hummelgaard (S), Henrik Møller (S), Karsten Hønge (SF), Samira Nawa (RV), Victoria Velasquez (EL) og Jette Gottlieb (EL)

Deres historier bekræfter på alle måder, at seksuel chikane ikke kun foregår i én branche, i ét fag eller på én arbejdsplads. Seksuel chikane kan foregå alle steder på arbejdsmarkedet. Vi er dybt taknemmelige over, at disse kvinder og mænd turde stå frem.

De har skabt et historisk momentum for at få stoppet seksuel chikane på arbejdspladser. Og det momentum skal vi udnytte til at skabe en kulturforandring på arbejdspladserne.

Derfor ligger der en stor opgave foran os. Og der er ingen nemme løsninger. I fredags blev der taget et vigtigt skridt med trepartsaftalen om seksuel chikane.

Bedre overenskomst

Aftalen har fokus på at skabe en kulturforandring på arbejdspladserne, så den enkelte arbejdsplads bliver bedre til at forebygge seksuel chikane og gribe ind, hvis det sker.

Men de nye regler gør det ikke alene. Vi ved, at det i sidste ende også handler om familiens økonomi
Peter Hummelgaard (S), Henrik Møller (S), Karsten Hønge (SF), Samira Nawa (RV), Victoria Velasquez (EL) og Jette Gottlieb (EL)

Alle har et ansvar for at stå op imod seksuel chikane på arbejdspladserne. Det kræver en langsigtet og vedvarende indsats. Og vi kommer til at følge området tæt.

På en dag som denne, er det også nærliggende at fremhæve den nye øremærkede orlov, som meget gerne skal få fædre til at tage mere orlov og dermed fremme ligestillingen.

Til gavn for mor, far, medforælder og ikke mindst barnet. Lovgivningen faldt på plads i torsdags. Fra 2. august bliver orloven delt lige mellem forældrene. Og hver forælder får øremærket det samme antal uger med mulighed for, at man så kan overføre nogle af ugerne til hinanden.

Men de nye regler gør det ikke alene. Vi ved, at det i sidste ende også handler om familiens økonomi.

Heldigvis er der også her sket fremskridt de seneste år. Overenskomsten på industriens område er et godt eksempel på det. Vi håber derfor, at kombinationen af nye regler og bedre overenskomster vil give et kvantespring i mænds barsel de kommende år.

LÆS OGSÅ: Danmarks første ligestillingsminister: Det var den største skuffelse i Helle Thorning-Schmidts tid

Vi er stolte over, at vores politik gør en forskel for almindelige lønmodtagere. Ligestilling handler om vores hverdage og arbejdsliv.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].