Kod hjernen til at tænke mere positivt
Har vi positive følelser og tanker, hjælper det os nemlig til at tænke mere kreativt og se muligheder, som vi ellers aldrig havde fået øje på. Foto: Unsplash

Kod hjernen til at tænke mere positivt

23. apr, 14:20
Med lidt træning kan man spore hjernen ind på at tænke mere positivt, og det kan åbne en ny verden af muligheder.

Nogle gange er livet bare trist og gråt, og man kan ikke se sig ud af hverken stort eller småt.

Andre gange skinner solen på en, og mulighederne åbner sig.

Tilfældigt? Ikke hvis man spørger Pernille Rasmussen, som er erhvervspsykolog og indehaver af Grow People og specialiseret i stress.

Har vi positive følelser og tanker, hjælper det os nemlig til at tænke mere kreativt og se muligheder, som vi ellers aldrig havde fået øje på.

»Hvis vi har det godt - og det kan vi hjælpe os selv til at få - så styrker det vores problemløsningsevne,« siger Pernille Rasmussen og tilføjer:

»Vi bliver bedre til at se muligheder og finde veje ud af de problemer, vi står i, hvorimod hvis vi er kede af det, negative og opgivende, så ser vi ikke mulighederne.«

Tænk positivt
Forskning fra Stanford University fra 2018 har sat fokus på, at en positiv attitude styrker hukommelse, præstation og evne til problemløsning hos børn.

»Der er forsket i, at hvis vi har positive tanker og følelser - og derunder er taknemmelige og værdsætter det, der er - så får vi større velbefindende. Det påvirker vores krop og humør,« forklarer Pernille Rasmussen.

Og det gode er, at man kan træne sig selv i at blive mere positiv. Det kan man eksempelvis gøre med den helt simple øvelse at skrive tre gode ting om den pågældende dag ned hver aften, foreslår Pernille Rasmussen.

»Så kommer man ind på det spor og begynder aktivt at lægge mærke til de gode ting. For der er altid gode ting. På den måde får man trænet det fokus.«

»Den her lille øvelse er rigtig god til at styrke vores positive følelser og positive tanker. Den er gratis og tager fem minutter at lave,« siger hun.

Bevist af forskere
At sætte sig ned og aktivt fokusere på de positive ting, der er sket i løbet af en dag, er ikke bare grebet ud af ingenting. Det er en tilgang og metode, som er bakket op af videnskaben.

Det har været i omdrejningspunktet i en lang række studier - blandt andet et amerikansk studie lavet af forskere fra University of Pennsylvania, University of Rhode Island og University og Michigan.

Her viste et eksperiment, at folk, der skulle skrive tre gode ting ned hver dag, blev mere glade og mindre depressive. De forblev gladere ved opfølgninger efter tre og seks måneder.

/ritzau fokus/

Kontakt
Redaktionschef for A4 Medier

Iver Houmark Andersen
[email protected]
+45 27277661

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Job er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]"


Annoncering

Forretningsbetingelser