Indryk jobannonce
Janne_Gleerup_lektor_ved_Center_for_arbejdslivsforskning_p___RUC_Foto_Tom_Ingvardsen
Janne Gleerup, lektor ved Center for arbejdslivsforskning på RUC. Foto: Tom Ingvardsen

Lektor: Hjemmearbejde giver mange fordele, men kan også blive for grænseløst

4. feb 2021, 15:57
Coronaen har for alvor sat hjemmearbejde på dagsordenen. Mange synes, at det er skønt med fleksibiliteten – men det er vigtigt, at man ikke overser de medarbejdere, der bestemt ikke trives alene på hjemmekontoret, påpeger ekspert.

Denne artikel er oprindeligt bragt på HK Kommunal og bliver publiceret på A4 som en del af et samarbejde. Artiklen er redaktionelt udvalgt og bearbejdet af A4.

Siden statsminister Mette Frederiksen (S) i marts 2020 lukkede landet ned, er hjemmearbejde blevet en mere og mere normal arbejdsform for rigtig mange af os. Af HK Kommunals medlemmer var det da også hele 85 procent, som blev sendt hjem for at arbejde. 

Den erfaring har i et hastigt tempo ændret hele synet på hjemmearbejde, fortæller Janne Gleerup, der er cand.mag, ph.d. og lektor ved blandt andet Center for arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet, til HK Kommunal.dk.

Det var rent faktisk muligt

- Generelt er der sket et skifte i synet på hjemmearbejde. Tidligere har mange arbejdsgivere været meget mere tilbageholdende med at tillade hjemmearbejdspladser. Så kom coronaen, og i foråret ændrede det sig meget.

LÆS OGSÅ: Over halvdelen af danskerne siger nu 'ja' til mere hjemmearbejde efter corona

Man så, at det rent faktisk var muligt at arbejde hjemme, uden at det gik ud over effektiviteten. I hvert fald på den korte bane, siger Janne Glerup og fortsætter:

- Det var en undtagelsestilstand, alle strakte sig helt enormt for at få enderne til at mødes. Det var en kraftpræstation – en kamp mod coronaen under helt vildt forandrede vilkår, forklarer hun og understreger, at selvom produktiviteten godt kunne opretholdes på den korte bane – så kan der sagtens være mere langsigtede konsekvenser, der kan være sværere at identificere.

Økonomi må ikke være drivkraften

Dog er det umuligt at komme udenom, at det har vist sig, at hjemmearbejde mange steder rent faktisk fungerer, og der er tegn på, at der er sket noget med arbejdsgivers tillid i en positiv retning, forklarer Janne Gleerup.

LÆS OGSÅ: Psykologer: Ansatte i knæ efter måneders corona-hjemmearbejde

Hun tilføjer, at nogle arbejdsgivere er blevet mere åbne og tillidsfulde, fordi de har erfaret, at medarbejderne har en enormt høj etik, effektivitet og grundighed. Og det har vist sig, at opgaveløsningen ikke er blevet svækket. Hun mener dog, at det er vigtigt, at man ikke begynder at tage beslutninger om hjemmearbejdspladser alene for at opnå økonomiske gevinster. Man skal også se på medarbejdernes behov og hvilket arbejde, der egner sig til det.

Kamp for retten til fremmøde

- Efter hjemmearbejdet blev tvunget igennem med coronaen, og arbejdsgiverne er begyndt at se flere fordele i det, kan vi måske i fremtiden se ind i det omvendte, altså at nogle medarbejdere nærmest skal kæmpe for retten til fremmøde, siger Janne Gleerup:

- Nogle steder er man allerede begyndt at spekulere i mindre bygninger og færre kontorpladser. Og ud fra en arbejdsmiljøvinkel er det rigtig skidt, hvis man skal kæmpe for fremmøderetten på sin arbejdsplads. Hvis man skal være heldig for at få en plads, når man møder ind om morgenen. Alle har brug for noget forudsigelighed og tryghed – især i en travl hverdag, lyder det fra forskeren.

Det kan være super svært for den enkelte, der måske ikke trives med hjemmearbejde, at råbe op, når vedkommende fornemmer, at det fungerer for “alle” andre
Janne Gleerup, lektor ved Center for arbejdslivsforskning på RUC

En anden ulempe, som hjemme­arbejdet kan bringe med sig, er det grænseløse arbejde. Arbejde og privatliv flyder sammen. Som medarbejder kan man lige sætte en vask over, mens man arbejder – og man kan lige holde et Teams-møde på vej ned til børnehaven. Man har ikke transporttid, så man kan godt lige tage et møde kl. 17. Man skal ikke bevæge sig fra møde til møde, så man kan hurtigt komme til nærmest at deltage i flere møder på én gang, fordi de ligger ryg mod ryg eller lige overlapper lidt.

Hjemmearbejde er ikke for alle

Janne Gleerup understreger, at det grænseløse arbejde ikke er et personligt anliggende – men en samfundsdiskussion. Og på den enkelte arbejdsplads er det et anliggende for MED-udvalget, tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og leder i fællesskab.

- Det kan være super svært for den enkelte, der måske ikke trives med hjemmearbejde, at råbe op, når vedkommende fornemmer, at det fungerer for “alle” andre, pointerer Janne Gleerup:

- Derfor er det utroligt vigtigt, at både tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter tager en løbende diskussion med ledelsen. Både om hjemmearbejde, men også om fx pausekultur. Er der en ok pause­kultur? Er der fokus på vigtigheden af restitution, gode frister i opgaveløsningen og tid til fordybelse, når det behøves?

HK'erne kendt for at få det til at glide

Et andet opmærksomhedspunkt ved et arbejdsmarked med endnu mere hjemmearbejde og fleksibilitet er, at noget af arbejdet kan risikere at blive usynligt.

- Meget HK-arbejde er ganske gennemsigtigt, fordi det kan måles. Men der er også en sammenhængskraft, der baserer sig på uformelle dynamikker, kollektiv hukommelse og faglig sparring, som opstår i det daglige fællesskab, hvor vi får øje på hinandens bidrag, siger Janne Gleerup:

- Traditionelt er HK’erne kendt for at få arbejdet til at glide i al ubemærkethed. Men når man er på vej mod et samfund, hvor hjemmearbejde bliver mere normalt, kan arbejdet blive usynliggjort, og det er vigtigt, at man ikke glemmer anerkendelsen, blot fordi folk ikke er på arbejde. Hvordan får man italesat, når der ikke sker forsinkelser i workflowet? Det er jo ikke fordi, det nye it-system bare spiller. Nej, det er fordi, det nye it-system bliver bragt i spil af nogle mennesker, der får det til at virke. Det er vigtigt at have for øje, forklarer Janne Gleerup.

Med de digitale teknologier er der langt flere muligheder for at intensivere og optimere, og det kan nemt føre til udbrændthed
Janne Gleerup, lektor ved Center for arbejdslivsforskning på RUC

I en undersøgelse blandt HK Kommunals medlemmer svarer 73 procent, at de godt kunne tænke sig hjemmearbejdsdage i fremtiden. 60 procent kunne godt tænke sig en eller flere ugentlige hjemmearbejdsdage.

Fleksibiliteten er et tveægget sværd

Ifølge Janne Gleerup ønsker de ansatte sig større frihed, sådan som de til dels ser det hos andre personalegrupper. Ønsket om hjemmearbejdsdage kan også være et symptom på, at medarbejderne har brug for luft og mulighed for at trække sig lidt tilbage og måske sætte tempoet lidt ned. Det kan være en væsentlig driver, fordi medarbejderne har en høj arbejdsmoral.

LÆS OGSÅ: Nogle af os bliver depressive af hjemmearbejde: 'I bund og grund er vi sociale væsner'

- Jo mere indflydelse man har individuelt på arbejdstilrettelæggelse og arbejdssted, jo mere trivsel og succes giver det. Men det kræver et helhedsorienteret samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Hvis man giver hjemmearbejdet fri, kan dem, der er fysisk på arbejds­pladsen, komme til at bære et større ansvar. De skal slukke ildebrande, mens dem på satellitten er undskyldt. Det kan give en skævhed mellem pligter og ansvar, som man skal være meget opmærksom på.

Ikke den enkeltes ansvar

Janne Gleerup er ikke i tvivl om, at vi i disse år ser en grundlæggende forandring i arbejdslivet - også på hjemmearbejdsfronten.

- I nogle brancher er det jo slet ikke nyt, men det nye er, at fleksibiliteten er blevet udbredt til flere brancher og flere områder af vores liv. Der bliver plads til flere individuelle dispositioner, men igen er det et tveægget sværd. Mere frihed fører til mere grænseløshed, og den stigende acceleration i samfundet kan gøre os udmattede, fordi vi begynder at ville flere ting på én gang, understreger Janne Gleerup:

- Med de digitale teknologier er der langt flere muligheder for at intensivere og optimere, og det kan nemt føre til udbrændthed. Derfor er det alfa og omega, at man tager drøftelsen på arbejdspladsen, for det må aldrig blive den enkeltes ansvar.