Ny trend holder dig relevant på fremtidens jobmarked
FILES-US-IT-LIFESTYLE-LINKEIN-MICROSOFTLinkedIn, YouTube og TED-talks er nogle af de store kanaler, hvor man kan lade sig inspirere til ny faglig viden. (Arkivfoto) Foto: Justin Sullivan/Ritzau Scanpix

Ny trend holder dig relevant på fremtidens jobmarked

17. sep, 8:00
Fænomenet hackschooling handler om at tilegne sig viden på nettet og uden om det etablerede uddannelsessystem. Læs her, hvordan du kommer i gang.

Arbejdsmarkedet rykker lynhurtigt, robotter og digitalisering har gjort deres indtog - og i dag kan de færreste nøjes med at læne sig op ad den uddannelse, de fik som ung.

LÆS OGSÅ: Tv-ekspert fyret på direkte tv

Her kan du med fordel lade dig inspirere af begrebet hackschooling, hvor man ser uddannelse som en buffet af viden, man selv kan gå om bord i.

- I dag er man selv nødt til at holde sig relevant og opdateret, og man bliver sin egen evige efteruddanner, siger Anne-Marie Dahl, der som selvstændig fremtidsforsker i Futuria har fulgt tendensen med hackschooling.

LÆS OGSÅ: Kæmpe stjerne afslører årelang hemmelighed

Den tur kender Nicki Friis. Han er selvstændig iværksætter og har selv taget turen op ad karrierestigen med selvlært viden, han har "hacket" sig til.

Hvis du vil lade dig inspirere af hackschooling, råder han til, at du som det første sætter et mål for, hvad du gerne vil lære - og derefter ser, hvad der kan lade sig gøre via nettet.

- Man skal ikke lade sig skræmme af, at den viden ikke kommer med certifikater, test og kontroleksamener. I første omgang skal man bare vælge noget, man synes er spændende, så man kan komme i gang, siger han.

LÆS OGSÅ: Prins bliver storhyldet

Herefter skal du målrette din viden, så du ikke bare lærer kinesisk eller spartelteknikker i blinde.

Du kan eksempelvis se på, hvad man forventer af nyansatte i dit job.

- Kig i jobopslag, som minder om dit nuværende job - eller fra brancher, hvor du gerne vil ind. På den måde kan du se, hvad arbejdsgiverne efterspørger, og hvor du kan forbedre dig, siger Nicki Friis.

Du kan også gå direkte til chefen.

- Man kan jo spørge: Hvilke kompetencer ønsker du, at jeg er med til at udvikle i fremtiden? Og hvilke udfordringer kunne jeg være med til at løse?, siger Nicki Friis.

Du kan også kigge på, hvilke trends der vil påvirke dit job fremover. Det kan være grøn omstilling, bæredygtighed eller ny teknologi.

- Tænk over, om og hvordan de ting vil påvirke dit fag. Og den udvikling kan man eksempelvis komme i møde ved at sætte sig ind i nye kompetencer, som vil blive efterspurgt i den omstilling, siger Anne-Marie Dahl.

Det betyder ikke, at du skal smide 30 års erhvervserfaring i skraldespanden - eller erstatte din faglighed med et onlinekursus. Tværtimod.

Men tænk over, hvordan ny viden kunne få din faglighed i spil på andre måder.

- Hvis man eksempelvis er faglært indenfor en presset branche, kunne det være, at man også skal tillære sig noget om formidling, salg eller kundepleje, foreslår Anne-Marie Dahl.

- Så har man både den tunge forståelse for faget, men samtidig kan man række ud og blive konsulent indenfor sit fag, siger hun.

/ritzau fokus/

Kontakt
Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Job er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 93 99 04 60 ...