tilli1
Pernille Lange har sammen med sine kolleger i Erhvervsstyrelsen knoklet i flere måneder med at gennemgå ansøgninger til hjælpepakker. Foto: A4 Medier

Tillidsrepræsentant styrer hjælpepakker for milliarder:
'Det mest sindssyge jeg har prøvet'

TEMA: Corona i Danmark
11. maj 2020 07.00
56-årige Pernille Lange og hendes kolleger kæmper i døgndrift for at få regeringens hjælpepakker ud til de virksomheder, som coronakrise og tvungen nedlukning har ført på randen af kollaps.

Ingen ferie, fyraften efter solnedgang og en uge, der starter søndag morgen klokken 4.

LÆS OGSÅ: Politibetjenten Carsten må ikke bære værnemiddel: 'Jeg føler mig utryg' 

For Pernille Lange har alle begreber om en 'normal arbejdsdag' i den seneste halvanden måned været krøllet godt og grundigt sammen. 

Sammen med knap 400 fastansatte og vikarer i Erhvervsstyrelsen knokler den 56-årige tillidsrepræsentant for at få de mange milliarder i regeringens kompensationsordninger ud til de virksomheder, som coronakrisen har givet et skud for boven. 

- Det er uden tvivl det mest sindssyge, jeg har nogensinde har prøvet. Men samtidig også noget af det mest meningsfulde, jeg overhovedet kan forestille mig at bruge min tid på, fortæller Pernille Lange. 

Da A4 Arbejdsliv møder tillidsrepræsentanten til en tiltrængt rygepause på havnekajen bag Erhvervsstyrelsens hovedkvarter på Langelinie, er det midt i en særligt travl periode. 

Inden mandag 11. maj skal hun og kollegerne i den 65-mand store enhed, der har ansvaret for kompensationspakken til selvstændige og små virksomheder, have ryddet bordet for sager og sendt i alt 10 milliarder kroner ud til nødstedte erhvervsdrivende. 

- Der er tryk på, men sådan er virkeligheden. De her penge kan være forskellen på, om folk går konkurs, eller endnu værre må gå fra hus og hjem. Derfor skal de bare ud så hurtigt som muligt, fortæller Pernille Lange. 

Erhvervsstyrelsen har i modsætning til de fleste andre virksomheder under coronakrisen øget antallet af medarbejdere, der er fysisk til stede på deres arbejdsplads.

Til gengæld er der indført stramme regler for at begrænse smittefare, og der er ingen andre end de ansatte, der bliver lukket ind og ud.

Heller ikke nysgerrige journalister. 

- Jeg prøvede ellers at fedte for chefen og sige, at det blæser for meget til, at vi kunne lave interviewet herude. Men han gav sig ikke, griner Pernille Lange. 

'Lidt en arbejdsnarkoman'

For Pernille Lange startede det hektiske arbejdsmarathon, da nedlukningen af Danmark endnu var ganske ung.

Efter halvanden uge som hjemsendt blev hun en del af det hold, der skulle sætte regeringens hjælpepakke til selvstændige og små virksomheder i søen. 

- Jeg er nok lidt af en arbejdsnarkoman, så jeg meldte mig frivilligt og tænkte, at det da blev en spændende og udfordrende opgave. Jeg skal love for, at jeg fik ret, fortæller Pernille Lange.

Da hun på den sidste fredag i marts måned mødte ind på arbejde, var ordningen netop blevet vedtaget, og blækket på lovpapiret stadig lunt. 

- Mine chefer var blevet orienteret et døgn, før vi mødtes, og jeg fik med det samme at vide, at der ville starte 50 nye kolleger mandag morgen. Og så var det ellers bare i gang med at bygge systemet, siger Pernille Lange. 

De 50 kolleger blev i dagene efter til 250 nye ansigter, der skulle sættes ind i ordninger, som knap nok fandtes endnu. 

Samtidig stod Pernille Lange som tillidsrepræsentant også overfor for den svære opgave at sikre et godt arbejdsmiljø, selv om alle alarmlamper blinkede rødt omkring hende. 

- Det var vigtigt for mig, at folk blev taget godt imod, selvom de blev ansat under så kaotiske omstændigheder. De skulle ikke føle, at de bare var en grå masse, som blev sat til at banke ansøgninger igennem, siger hun. 

- Det har været og er en travl og til tider stressende arbejdsplads, ingen tvivl om det. Du skal være klar på, at de retningslinjer, du får om morgenen, måske ikke gælder halvanden time senere, og det er hårdt at være i som ansat, understreger tillidsrepræsentanten. 

Et normalt syn i en unormal tid. Begge færger på København-Oslo ruten i havn ved Langelinie overfor Erhvervsstyrelsens lokaler. 

Byggede flyet i luften

Udover de personalemæssige udfordringer stod projektet med at bygge de systemer, der skulle håndtere kompensationsordningerne, fra starten overfor to simple, men monumentale udfordringer. 

For det første var der aldrig lavet noget lignende i dansk historie.

For det andet var der et enormt tidspres for at få ordningerne færdige i ekspresfart, så de tvangsnedlukkede firmaer hurtigt kunne få adgang til økonomisk førstehjælp. 

- Vi byggede flyet, mens det var i luften. Men det var også nødvendigt, for virksomhederne stoppede jo ikke med at tabe penge, fordi vi ikke var færdige med vores arbejde, siger Pernille Lange. 

Med sine mere end 13 års erfaring fra Erhvervsstyrelsen, kunne Pernille Lange trække på viden fra tidligere store it-projekter i det offentlige. 

- Jeg var med til at lave digital post til virksomheder, og nogle år senere byggede vi den hjemmeside, der sørgede for, at borgere hurtigt kunne indberette håndværkerfradrag, fortæller Pernille Lange. 

Det var begge opgaver, der resulterede i stribevis af opkald og mails fra vrede og frustrerede borgere og virksomheder. 

- Men altså, det er jo intet sammenlignet med den situation, vi står i nu. Dengang var der ikke nogen, der gik konkurs, fordi deres e-post var forsinket tre dage, og fru Jensen klarer den også, selvom hendes håndværkerfradrag først kommer i næste uge, siger Pernille Lange. 

Svært dilemma

Sagsbehandlingen i de fem kompensationsordninger, som regeringen har lanceret, løb sidst i april ind i hård kritik fra erhvervsorganisationer for at være alt for langsom. 

Fra politisk hold kaldte tidligere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers det for 'katastrofalt', at kun to pct. af 10.000 adspurgte virksomheder i en SMV-Danmark undersøgelse i slutningen af april havde fået udbetalt kompensation for faste udgifter. 

Corona-krisen har gjort, at Erhvervsstyrelsen er blevet nødt til at hyre op mod 350 nye vikarer til at behandle de mange ansøgninger om kompensation. Det giver pladsmangel i cykelkælderen.

Kritikken fik erhvervsminister Simon Kollerup (S) til at kræve, at en stor del af virksomhederne får 'straksudbetalt' deres kompensation, før deres ansøgninger var færdigbehandlede. 

Ministerens udmelding betyder, at Pernille Lange og hendes kolleger lige nu løber stærkt for at få overført de mange milliarder i kompensation for faste udgifter inden 11. maj, som er den deadline, ministeren har sat. 

Selv vil Pernille Lange ikke kommentere på den politiske kritik af hastigheden i sagsbehandlingen af virksomhedernes kompensationsansøgninger. 

- Men der skal ikke herske nogen tvivl om, at alle, der sidder med de her ansøgninger, godt er klar over, hvor dyb en krise, virksomhederne står i, siger hun. 

- Derfor står mine kolleger også tit i et ekstremt svært dilemma, for der er intet vi hellere vil end at overføre pengene med det samme. Men vi skal også sørge for, at de bliver udbetalt til de rigtige, siger tillidsrepræsentanten. 

- Hvis virksomhederne ansøger om både lønkompensation og kompensation for faste udgifter, er det vores job at sikre, at de ikke får penge to gange, understreger hun. 

Selvom Pernille Langes daglige arbejde går med at sørge for, at sagsbehandlingen glider så let som muligt, tager hun også de telefonopkald fra virksomheder, som hun selv kalder 'særligt berørte'. 

LÆS OGSÅ: Coronakrise: Ledige har færre job at vælge mellem

- Det rammer hårdt, for det er ofte dybt desperate mennesker, jeg får i røret. Det er mennesker, som står overfor at skulle dreje nøglen om på deres livsværk, hvis de ikke får penge fra os, siger Pernille Lange.