Professor: DHL-løb handler om at sammenligne medarbejdere fremfo
DHL Stafetten er verdens største motionsløb og har eksisteret siden 1981. Sidste år deltog 206.850 løbere. Foto: Axel Schütt/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

Interview:

Professor: DHL-løb handler om at sammenligne medarbejdere fremfor bundlinje

28. aug, 16:35
Under DHL-Stafetten snører løbeglade medarbejdere og ledere løbeskoene og finder det gode humør frem. Men for arbejdsgiverne handler det ifølge filosof og idéhistoriker Lars Henrik Schmidt om at sammenligne medarbejdere.

I disse dage løber tusindvis af danske medarbejdere over grønsværen i parker landet over i firmaets tjeneste.

A4 Arbejdsliv har spurgt filosof og idéhistoriker Lars-Henrik Schmidt, om DHL-Stafetten er mere og andet end bare et motionsløb?

- DHL er en af de situationer, som ingen har noget imod, fordi man vinder på begge sider af bordet, siger han.

LÆS OGSÅ: Høj moral i virksomheden sikrer de ansatte mod stress

Lars Henrik Schmidt beskriver løbet som et arbejdsfællesskab, hvor man gør noget sammen. Det, at man gør noget sammen, styrker naturligt arbejdsrelationerne internt blandt kollegaerne.

- Hvis man har en sjov dag og har gode historier at fortælle - hvorfor så gå på værtshus, når man kan deltage i et løb?, siger han.

Ledelsen tænker på profit

Set ud fra lederens perspektiv, er tanken med løbet dog en anden, mener professoren.

Ifølge ham er DHL-løbet et eksempel på en traditionel klassekamp. Ledelsen er der for at forsvare profitten, og det er derfor, man støtter op om det. Samtidig er de ”stakkels deltagere” der for at hygge sig og forsvare deres liv. Det er altså med vidt forskellige udgangspunkter, medarbejdere og ledelse deltager i løbet.

- I stedet for at det hele tiden handler om at sammenligne bundlinjer, så sammenligner man her medarbejdere, forklarer Lars-Henrik Schmidt.

For lederne handler det altså om, at andre folk skal se, at medarbejderne er gladest for at arbejde i lige netop den og den virksomhed.

LÆS OGSÅ: DHL er så sjov en arbejdsplads at det nærmest er for meget

Derfor er DHL-løbet i højere grad et udtryk for arbejdspladskultur end idræt. Sport er det ikke, når kamp-perspektiv og præstationsform er så godt som suspenderet.

- Det karakteristiske for DHL-Stafetten er, at man er med i stafetten hver for sig. Nærmest lidt selvhævdende og selvhenvendt, siger han.

Ledelsen er med for at sammenligne sig med andre ledelser, og medarbejderne deltager for at være sammen og have nogle modstandere for sjov, forklarer Lars-Henrik Schmidt.

Kort sagt deler parterne ikke rationale.

Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

- Hvis arbejdsgiveren kan benytte DHL-Stafetten til at sikre en profitabilitet og medarbejderne på at glædes over at række ud over arbejdspladsen, så er det jo godt. Der er der jo ingen, der vil sige er skidt, siger han og fortsætter:

- Ligesom den gammeldags klassekamps slogans må begraves
sådan en dag. Og dog holder rekrutteringsmarkedet åbent – også den dag.

Han sammenligner DHL-Stafetten med MUS-samtalen.

Til en MUS-samtale bliver der typisk spurgt ind til, hvad man forventer af ledelsen, om den lever op til forventningerne, og hvad der kan gøres bedre for medarbejderen.

Som professor ved Aarhus Universitet og som rektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU, husker han, hvordan han på kunne sidde med en dårlig smag i munden, fordi det afgørende i samtalen var, at man ikke måtte sige noget dårligt om sin arbejdsplads. 

Alle spørgsmål blev vendt til det positive og frem for altid fremadrettede: Ikke finde fejl men løsninger.

- Det anser jeg for at være hyklerisk sådan at lade de reelle modsatrettede rationaler fordufte. Det er en disciplineringsform, at alt skal være en stor glæde. Altså selv når det er dårligt vejr, er det sjovt, at det er dårligt vejr, siger han.

Råt for usødet

På samme måde kan man anskue DHL, mener han.

- Det er tiltænkt som en god begivenhed, som alle skal deltage i. Men så får man en underlig fornemmelse af, at det skal tjene en højere værdi, og så er det faktisk produktivitet. Arbejdsprocessen tager en slapper, men den overgribende værdiøgningsproces holder ikke hviledag, siger han. 

Er det så et udtryk for selvbeherskelse eller frihed at deltage?

- Til DHL er det dig, der bestemmer dine grænser og til hverdag er det os (red. ledelsen), der bestemmer dine grænser, siger han.

DHL-løbet kan ifølge professoren også sammenlignes med den klassiske danske julefrokost på arbejdspladsen.

Hvor det før i tiden især handlede om at slå sig løs til en julefrokost, handler det nu om, at man skal løbe under ordnede forhold med sine kolleger og upassende udstille de ringeste som dog behørigt trøstes..

Ifølge ham har DHL-Stafetten altså ikke så meget med sport at gøre, for det sportslige ligger i, at man er interesseret i at have alle med. Det er det stærke ved sporten, at man er afhængig af hinanden for at nå i mål.

- En sportskamp er jo til, fordi man aldrig er bedre end den dårligste. Her handler det om, at det er okay at sige ”kom nu, kom nu” – ”selvfølgelig kan du klare det”! Bare man selv klarer det, er der ingen grund til at sende skylden på turné

Kontakt
Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Job er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 71 74 73 77 ...