3F søger en studentermedhjælper til analyse og research af Femernbyggeriet

Ansøgningsfrist:
14. apr, 12:00

Om stillingen

Har du stærke analytiske evner? Er du samfundspolitisk engageret? Og vil du være med til at give 3F det bedste afsæt for at skabe gode løn- og arbejdsvilkår på Danmarks næste megabyggeprojekt? Så er du måske vores nye studentermedhjælper til 3F Byggegruppen.

3F Byggegruppen søger en studentermedhjælper til kortlægning, analyse og research af Femernbyggeriet. Ansættelsen er tidsbegrænset til 6 måneder.


Hovedansvarsområder:

Som studentermedhjælper på Femernbyggeriet vil du stå for at udarbejde en analyserapport om Femernbyggeriet samt strategianbefalinger. Formålet med rapporten er, at:

  • give 3F indgående viden om og indsigt i projektet
  • skabe overblik over de muligheder 3F har for organisering på Femernbyggeriet
  • komme med anbefalinger til strategiske tiltag.


Vi forventer, at:

Du er studerende på en samfundsvidenskabelig eller historievidenskabelig uddannelse, hvor du er i gang med din kandidat, og at du er i stand til at arbejde selvstændigt med research, kortlægning, interviews m.m. Derudover forventer vi, at du:

  • er interesseret i formidling af data i et anvendelsesorienteret perspektiv
  • har kendskab til samfunds- og arbejdsmarkedsforhold
  • har forståelse for fagbevægelsens virke og betydning
  • er nysgerrig på arbejdet i en politisk styret organisation.


Da Femernbyggeriet befinder sig på Lolland, forventer vi også, at du er mobil i forhold til at rejse til projektet.


Vi tilbyder:

3F tilbyder faglige udfordringer i et velfungerende samarbejde med kompetente kollegaer, hvor faglig og personlig udvikling, arbejdsglæde og trivsel prioriteres højt. Hos 3F bliver du ansat under overenskomst med bl.a. god løn og arbejdsgiverbetalt pension. Arbejdspladsen er centralt beliggende i København – tæt ved Vesterport station.

Ansættelsen er tidsbegrænset til 6 måneder, med start den 1. maj 2020 eller efter aftale. Den ugentlige arbejdstid er 15 timer, som tilrettelægges fleksibelt i forhold til din undervisning og eksamener.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til uddannelseskonsulent Jens Kirkegaard på telefon 88 92 10 96 eller mobil 28 10 77 04.

Ansøgning:

Vi går ind for mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.

Send din ansøgning og CV ved at klikke på ”søg stilling” senest den 14. april kl. 10.00

Søg stillingen

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 22. april.

Fagligt Fælles Forbund, 3F, er med ca. 280.000 medlemmer Danmarks største fagforening. Vi leverer løsninger med udgangspunkt i medlemmernes hverdag. Vi sikrer medlemmerne uddannelse, godt arbejde med ordentlige løn- og arbejdsforhold – via aftaler med arbejdsgiverne og i dialog med politiske partier.

Vi er en interesseorganisation i rivende udvikling. Bæredygtige løsninger med fokus på innovation og kvalitet, samt værdiskabende medarbejdere med engagement og initiativkraft, er vores styrke. Læs mere om os på www.3f.dk.