Indryk jobannonce

CO-industri søger tre arbejdsmiljøkonsulenter til virksomhedsbesøg

Ansøgningsfrist:
18. jun 2021, 23:59

Arbejdssted:
Intet fast arbejdssted

Klik her for yderligere information

CO-industri søger tre arbejdsmiljøkonsulenter til virksomhedsbesøg

Om stillingen

CO-industri søger tre arbejdsmiljøkonsulenter til virksomhedsbesøg

Har du viden om arbejdsmiljø? Brænder du for at komme ud som konsulent, og vil du gerne hjælpe med at løfte arbejdsmiljøet på de danske industrivirksomheder? Så kan det være dig, CO-industri har brug for som en af tre konsulenter i en nyetableret konsulenttjeneste.
Konsulenttjenesten er etableret i regi af BFA Industri mellem CO-industri og de to arbejdsgiverorganisationer DI og Tekniq Arbejdsgiverne.

Jobbet:

Du kommer til at indgå i et team af samlet set seks konsulenter – tre fra arbejdsgiversiden og tre fra os på lønmodtagersiden. Virksomhedsbesøgene er hovedopgaven, hvor I tager ud parvis med en konsulent fra hver side. Målet er at nå 150 virksomhedsbesøg om året pr. konsulentpar.

Den primære opgave er at præsentere BFA Industris værktøjer, som vejleder virksomhederne til at få styr på arbejdsmiljøet. Forud for besøgene består opgaven i at skabe kontakt og tilrettelægge besøgene.

Opgaverne består i øvrigt af:

  • Oplæg ved lokale netværksmøder, fyraftensmøder på virksomhederne og møder i regionalforeninger m.v., hvor I fortæller om konsulentordningen.
  • Udarbejdelse af materialer som anvendes ved arrangementer og virksomhedsbesøg i form af blandt andet vejledninger, flyers og præsentationer.
  • Registrering og evaluering af virksomhedsbesøgene.

Da der er tale om en helt ny ordning, skal vi hen ad vejen finde den bedste måde at gøre tingene på, så du får masser af muligheder for at sætte dit præg på arbejdet.

Om dig:

Du skal trives med en høj grad af rejseaktivitet, være udadvendt og have gode samarbejdsevner. Vi lægger også vægt på, at du er initiativrig og god til idéudvikling. 

  • Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi lægger vægt på, at du:
  • Har grundlæggende og bred viden om arbejdsmiljøforhold i industrien.
  • Har erfaring med opsøgende virksomhedskontakt, gerne inden for industrien.
  • Er fleksibel med arbejdstid og ferie.
  • Har kørekort og kan stille bil til rådighed.

Om os:

CO-industri er en af Danmarks stærkeste faglige organisationer. Vi er et sekretariat med 34 dygtige og engagerede medarbejdere og har til huse i et lyst og moderne kontormiljø, som vi deler med andre organisationer.
Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med gode kollegaer, gode løn- og arbejdsvilkår, gode udviklings- og uddannelsesmuligheder samt aktive personaleforeninger og en god kantineordning. 

Ansættelsesperioden er fastsat til 24 måneder fra august 2021, og hvor ferie primært afvikles i ”industriferien”.

Du kan læse mere om konsulenttjenesten på co-industri.dk. Yderligere spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til områdeleder Michael Jørgensen på tlf. 3363 8028.

Din ansøgning med CV, referencer og relevante uddannelsesbeviser bedes sendt på e-mail til: [email protected] Skriv ”Arbejdsmiljøkonsulent” i emnefeltet. Vi anbefaler, at du ikke sender følsomme personoplysninger som for eksempel de sidste fire cifre i dit cpr-nummer. Ansøgningsfrist er den 18. juni 2021.

CO-industri er en sammenslutning af ni fagforbund for 230.000 timelønnede samt administrative og tekniske funktionærer i danske industrivirksomheder. På vegne af vores medlemsorganisationer forhandler vi industriens overenskomster. Vi løser faglige sager, og vi rådgiver om blandt andet løn, uddannelse, samarbejde, bestyrelsesarbejde samt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Læs mere på co-industri.dk.

Husk at fortælle at du så opslaget på A4 Job