A4 Jobliv

Dansk Metal søger en ny ungdomskonsulent til it- og dataområdet med start den 1. oktober 2019

Ansøgningsfrist:
16. aug, 23:59

Arbejdssted:
København

Om stillingen

Har du en it/data-teknisk baggrund? Er du struktureret og initiativrig? Vil du have en central rolle i at udvikle Dansk Metals rolle som et fagforbund for it/data-professionelle? Så er det måske dig vi leder efter.


Du kommer til at indgå i et udviklende team sammen med vores andre ungdomskonsulenter, i Dansk Metals Organisationssekretariat.


Du skal kunne lide en hverdag fyldt med nye udfordringer, og du skal kunne arbejde selvstændigt. Derudover skal du være indstillet på aften- og weekendarbejde ifm. møder, konferencer og weekendkurser.


Stillingen er tidsbestemt til 3 år med mulighed for forlængelse.


Hovedopgaver

  • Igangsætte nye landsdækkende initiativer, som kan styrke Dansk Metals profil inden for it- og dataområdet.
  • Fastholdelse og organisering af medlemmer indenfor it- og dataområdet.
  • Være tovholder på faglige medlemsarrangementer som fx it-sikkerhed, kunstig intelligens m.m.
  • Videreføre og understøtte Dansk Metals Ambassadørkorps for lærlinge på erhvervsskoler.

Vi forestiller os, at du

  • Er udadvendt og god til at gå i dialog med andre mennesker.
  • Har en it/data-teknisk baggrund.
  • Har gode kommunikationsevner – mundtligt såvel som skriftligt.
  • Er bruger af Microsoft Office.
  • Er ansvarsbevidst, stabil, struktureret og har et godt overblik.
  • Har gode samarbejdsevner – både i forhold til interne og eksterne parter.
  • Har et godt kendskab til Dansk Metal og måske erfaring fra fagbevægelsen.

Vi forventer, at du

  • Har kørekort til bil.
  • At du har bil, eller påtænker at få det i forbindelse med jobbet, da jobbet kræver en del kørsel.

Vi tilbyder

  • Dansk Metal tilbyder faglige udfordringer i et velfungerende samarbejde med kompetente kolleger, hvor faglig og personlig udvikling, arbejdsglæde og trivsel har høj prioritet.
  • Du vil blive ansat som ungdomskonsulent uden øvre arbejdstid med løn aftalt efter dine kvalifikationer.
  • Som ungdomskonsulent i Dansk Metal får du tilskud til efteruddannelse efter endt kontraktperiode.
  • Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, kan du kontakte souschef Henrik W. Olsen, 33632411.

Ansøgning


Dansk Metal går ind for mangfoldighed, og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen. Send din ansøgning og CV til [email protected] – skriv gerne ”it- og data” i emnefeltet.


Der er ansøgningsfrist fredag den 16. august 2019.


Samtalerne vil blive gennemført i forbundshuset i København onsdag den 28. august 2019.

Tiltrædelse
Stillingen tiltrædes den 1. oktober 2019.

Om Dansk Metal
Dansk Metal er med sine 100.000 medlemmer, en af de største spillere inden for industri, transport og it, tele og medier. Vi sikrer medlemmerne uddannelse samt gode løn- og arbejdsforhold. Læs mere på www.danskmetal.dk.


Organisationssekretariatet i Dansk Metals forbundshus har 22 fuldtidsansatte og 8 studentermedhjælpere.

Artikler
Se alle artikler
Kontakt
Redaktionschef for A4 Medier

Iver Houmark Andersen
[email protected]
+45 27277661

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Job er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]"


Annoncering

Forretningsbetingelser