A4 Jobliv

Direktør for Teknik og Miljø i Horsens Kommune

Direktør, der er i ligeså god form som Horsens Kommune

Ansøgningsfrist:
16. sep, 8:30

Arbejdssted:
Horsens

Klik her for yderligere information

Om stillingen

Man skal stå tidligt op for at følge med udviklingen i Horsens Kommune. Hvad der var – indrømmet – en lidt støvet industrikommune, er igennem den seneste årrække blevet transformeret til en kommune med bolig-, arbejds- og kulturtilbud til alle. Og dertil kommer, at Horsens er blevet et ”uddannelses-hub”, der kobler sig solidt på det store uddannelsesudbud i Århus, ½ time nordpå.

I Horsens By fremstår den fysiske forandring mest åbenlyst. Ordene ”Det er jo helt vildt” går igen, når der snakkes om det. Byens tidligere industrihavn er ved at udvikle sig til et attraktivt bolig- og erhvervsområder. Ikke kun for de få – men for mange. 

Nye bydele skyder op i byen, der sker en løbende byfortætning, og midtbyen transformeres til et værested for børn og voksne og et område, der bruges af alle de unge mennesker, der har valgt at tage deres uddannelse her.

Men udviklingen er faktisk godt spredt ud over hele kommunen, hvor små og større omegnsbyer vækster og udvikler sig, fordi de kan tilbyde noget andet end den store by. Og samlet set betyder det, at Horsens har rundet de 90.000 indbyggere. I 2040 regner vi med at være 105.000.

Det lægger sig alt sammen i halen på en årelang kulturstrategi, der i den grad har båret frugt. Horsens er blandt andet kendt for FÆNGSLET, festivaler og koncerter. En levende by i udvikling.

Det stiller nogle helt markante krav til den kommunale organisation. Der skal planlægges og implementeres – indimellem i rekordfart. Der skal tænkes langsigtet, imens der ageres på kort sigt. Bygninger, veje, bæredygtighed og klima skal gå hånd i hånd – det er helt enkelt komplekst.

Så du skal være i god form for at kunne følge med din kommune, hvis du skal være vores nye direktør for Teknik og Miljø. Ikke fordi vi har tænkt os at arbejde livet af dig, men fordi du skal tænke både godt og hurtigt og formå at gribe boldene – og dem er der mange af. Du er et af de væsentlige bindeled imellem byråd, forvaltning og borgere/virksomheder. Du giver her medspil – men også modspil. Siger, hvad du tænker og mener, men hele tiden med fokus på, at vi skal fastholde momentum. Du er dygtig til at organisere og udvikle. Du får det bedste ud af din organisation – får bragt vores dygtige fagligheder i spil. Du er erfaren og stærk i ledelsesopgaven, og erfaringen kommer fra en politisk ledet organisation. Du trives i det teknisk-faglige univers. Du kan dine relationer og får skabt stærk kommunikation internt som eksternt. Og så er du et ordentligt og troværdigt menneske.

Vi kan – uden at skamme os – sige, at det er svært at få øje på en direktørstilling på det faglige felt, der er mere spændende i det kommunale Danmark. Men er du i form til det?

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på kontraktvilkår, jf. rammeaftale om kontraktansættelse af chefer. Stillingen aflønnes med en årsløn på ca. 1.164.000 kr., inkl. tillæg for kontraktansættelse, men ekskl. pension. 

Yderligere oplysninger
Kan fås hos Jakob Lundgaard, tlf. 4033 2414 og/eller hos kommunaldirektør Peter Sinding Poulsen, tlf. 2049 2858.

Læs mere i den uddybende job- og personprofil

Ansøgning
Ansøgningen sendes via linket, så den er modtaget senest den 16. september 2019 kl. 8.30.

Søg stillingen her, og husk at skriv at du fandt stillingen på A4 Job

Artikler
Se alle artikler
Kontakt
Redaktionschef for A4 Medier

Iver Houmark Andersen
[email protected]
+45 27277661

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Job er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]"


Annoncering

Forretningsbetingelser