Indryk jobannonce

FOA Fag og Politik søger socialpolitisk konsulent

Ansøgningsfrist:
9. mar 2021, 23:59

Arbejdssted:
København

Klik her for yderligere information

FOA Fag og Politik søger socialpolitisk konsulent

Om stillingen

FOA Fag og Politik søger socialpolitisk konsulent

FOA Fag og Politik søger en socialpolitisk konsulent, som skal styrke FOAs arbejde med de social- og beskæftigelsespolitiske dagsordener samt understøtte vores lokalafdelingers arbejde med medlemmer, der rammes af særlige sociale situationer, som sygdom, arbejdsskade, nedslidning og ledighed.

FOA Fag og Politik er en enhed med ca. 40 kolleger, der varetager en lang række opgaver inden for FOAs faglige og politiske områder.

I afdelingen arbejder vi blandt andet med social- og beskæftigelsespolitik, sundhedspolitik, arbejdsmiljøpolitik, uddannelsespolitik, børnepolitik, analyser og offentlig økonomisk politik mv.

Vi kæmper for mere velfærd og bedre vilkår for vores ca. 175.000 medlemmer, der fortrinsvist arbejder på de store offentlige velfærdsområder.

Din profil:

  • Du er ekspert i sociallovgivningen, og har gerne en socialrådgiveruddannelse evt. i kombination med en anden uddannelse.
  • Du har kendskab til beskæftigelsesrettede indsatser for ledige.
  • Du brænder for socialpolitik i en arbejdsmarkedspolitisk kontekst og indsatsen for de svageste i samfundet, et stærkt velfærdssamfund og for forholdene på velfærdsarbejdspladserne i kommuner, regioner og privat regi.
  • Du har erfaring fra en anden interesseorganisation og er vant til at arbejde i en politisk styret organisation.
  • Du er god til at samarbejde med andre og finde fælles løsninger.
  • Du kan lide at rådgive, vejlede, undervise og holde oplæg.
  • Du er god til at kommunikere kort og præcist både skriftligt og mundtlig og har blik for metoder og analyser.

Dine arbejdsopgaver:

  • Rådgive, vejlede og undervise vores lokalafdelinger i konkrete medlemssager om fx retten til sygedagpenge, fleksjob, førtidspension, de dertilhørende ydelser, modregningsregler og mulighederne for arbejdsfastholdelse mv.
  • Rådgive vores politisk valgte i FOAs forbundshus.
  • Være med til at udarbejde politiske oplæg og udspil sammen med kollegerne i FOA Fag og Politik.
  • Deltage i arbejdsgrupper og teams.

Du vil indgå i et tæt og løbende samarbejde med vores anden socialpolitiske konsulent og i vores beskæftigelses- og socialpolitiske team, som er forankret i FOA Fag og Politik.
Meget arbejde sker i samarbejde på tværs i forbundshuset.
Der er en tæt dialog med vores politisk ansvarlige på området.


Løn og ansættelsesvilkår aftales i henhold til intern overenskomst med en grundløn på løntrin 47 med mulighed for forhandling af individuelle tillæg efter kvalifikationer.
Du får en arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 14 pct. og ferietillæg på 3 pct.
Vi optjener syv ugers ferie.


Vil du vide mere, så kontakt chef Kasper Manniche på telefon 51244083   eller socialpolitisk konsulent Nanna Mørch på telefon 40384217.
 
Send din ansøgning via FOAs elektroniske rekrutteringssystem.
Frist for ansøgning er tirsdag den 9. marts 2021.

Forventet start 1. maj 2021.

Send Ansøgning

Husk at oplyse at du så opslaget på A4 Job