Formatredaktør til ny niche om overenskomster mv

Ansøgningsfrist:
23. sep 2020, 12:00

Arbejdssted:
København

Om stillingen

Til tiltrædelse snarest muligt søger vi en ærgerrig journalist, der vil specialisere sig i overenskomster og aftaler på det danske arbejdsmarked.

Du skal være ankerperson i en ny niche-satsning om arbejdsmarkedsaftaler. En naturlig del af A4 Mediers ”hjemmebane”.

Hvis ikke allerede du har – så starter du med at udvikle - et bredt netværk i både fagforbund og arbejdsgiverorganisationer.

Du skal være indstillet på at nørde aftaler og sikre en fair repræsentation af de aftaler, der indgås. Det kan også være at skrive en indsigtsgivende analyse af, hvad der adskiller parterne i et forhandlingsforløb.

Du har sans for nyheder – også de politiske vinkler – og sikrer sammen med kolleger debat- og analyseindlæg til det nye niche-medie.

Din målgruppe er politikere og valgte i forbund, ledere og forhandlere på arbejdsgiversiden, administrativt ansatte i offentlige myndigheder, forbund og arbejdsgiverorganisationer og beslutningstagere med interesse for området.  

A4 Overenskomst skal skele til deling og koordinering med portalerne A4 Arbejdsliv og A4 Arbejdsmiljø. 

Vi forventer, at du:

  • Vil interessere dig for stort og småt inden for overenskomster og aftaler - også med udsyn til EU og påvirkning derfra på danske aftaler

  • Er fagligt ambitiøs og evner at spotte spændende historier og motiveres af kompleksitet

  • Er rig på ideer

  • Har lyst til at udvikle A4s portaler i samarbejde med engagerede kolleger

  • Vil gå op i at skabe værdi for vores abonnenter og dem, der gerne skal blive abonnenter

Ideelt set har du:

  • Erfaring med arbejdsmarkedsstof

  • Viden om eller stor interesse for arbejdsliv- og marked    

  • Gode samarbejdsevner

  • Det okay med at have mange bolde i luften på en gang

  • Overblik

  • Lyst til at skabe noget nyt, se muligheder for debat, lave interviews og forfølge en historie

I dagligdagen vil du kunne trække på redaktionens kolleger og bliver del af et engageret team, der er i gang med en forandring (fra gratis til betalt). Vi samarbejder tæt om udvikling og prioritering af vores redaktionelle indhold. 

Løn- og arbejdsvilkår: Efter aftale og i henhold til overenskomst.

Arbejdstid og sted: A4 Mediers redaktion, Nannasgade 28, København N

For spørgsmål kontakt: chefredaktør Nicolai Kampmann tlf. 29 28 83 18.

Motiveret ansøgning sendes til [email protected]

Ansøgningsfrist: onsdag den 23. september kl. 12.