A4 Jobliv

Hvidovre Kommune søger personlig assistent for borgmesteren

Ansøgningsfrist:
29. jul, 23:59

Arbejdssted:
København

Klik her for yderligere information

Om stillingen

Har du en god forståelse for både politik og administration og samtidig er i besiddelse af et stort servicegen? Så er du måske vores nye personlige assistent for borgmesteren i Hvidovre Kommune.

 

Om os 
Hvidovre er en bydel i Storkøbenhavn med 53.416 indbyggere. I Hvidovre Kommune træder du ind i en spændende og alsidig hverdag tæt på det politiske system. Lige nu er vi optaget af Holmene - en vision om et nyt erhvervsområde i Hvidovre, udvikling af bymidten, Metro til Vestegnen og mange andre spændende tiltag og projekter. 

Om stillingen 
Du vil blive ansat i Center for Politik og Ledelse, som består af en centerchef og 21 medarbejdere, som alle varetager sekretariatsbetjening af borgmester, kommunalbestyrelse, kommunaldirektør samt to fagdirektører. Vi har brug for en personlig assistent for borgmesteren, der kan levere en kvalificeret og professionel opgaveløsning, for at sikre at borgmesteren får den bedst mulige support, både administrativt og politisk, i en travl hverdag. Som personlig assistent for borgmesteren skal du holde styr på mange opgaver, godkendelsesprocesser, deadlines og leverancer fra kolleger i Center for Politik og Ledelse og kommunens andre centre. 

 

Om dig 
Vi søger en kollega som har mod på at blive udfordret af nye opgaver. 

Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og resultatorienteret og forestiller os, at du: 

  • Har en relevant uddannelse. Vores umiddelbare ønske er en akademiker med et stort servicegen, men vi hører også gerne fra HK-uddannede med en ekstraordinær god strategisk sans og selvstændig arbejdsform
  • Har en god forståelse for både politik og administration og det at være i en politisk ledet organisation
  • Har erfaring med at betjene en travl chef på et højt niveau
  • Har rigtig gode samarbejdsevner kombineret med både gennemslagskraft og tålmodighed
  • Kan bevare overblikket og levere resultater under pres
  • Har politisk tæft og kan tænke strategisk
  • Har gode kommunikative kompetencer skriftligt som mundtligt
  • Er imødekommende og kan opbygge konstruktive samarbejdsrelationer på tværs af faglige og organisatoriske skel
  • Er kvalitetsbevidst, detaljeorienteret og yderst struktureret
  • Har stor ansvarlighed i forhold til opgaverne og er indstillet på at følge dem til dørs
  • Kan begå sig på engelsk både mundtligt og skriftligt.

 

Opgaver 
Som personlig assistent for borgmesteren har du meget forskelligartede opgaver, og din dag vil ikke nødvendigvis falde ud som planlagt. Eksempler på opgaver: 

  • Indhente, forberede og kvalitetssikre mødemateriale og taler til borgmesteren, herunder gennemlæsning af dagsordener og referater
  • Understøtte borgmesteren i hendes bestyrelses- og medlemsposter bl.a. i Hovedstadens Beredskab, Strandparkens I/S, Kredsrådet og KL's Kultur-, Erhverv- og Planudvalg
  • Forberede og planlægge KL's Topmøder, Folkemødet på Bornholm, ministerbesøg, den årlige nytårskur, samt øvrige større arrangementer
  • Udarbejdelse af materiale i forbindelse med indvielser af nye byggerier, KL's Topmøder, ministerbesøg mv. og koordinering af taler
  • Kalenderstyring, mødebooking, forberedelse og afvikling af borgmesterens møder
  • Håndtering af borgerhenvendelser og post til borgmesteren
  • Udarbejdelse af analyser, evalueringer og baggrundsnotater
  • Kørselsregnskab og journalisering

Arbejdsopgaverne kræver stort selvstændigt ansvar og overblik. Det er vigtigt, at du er på forkant, og at din tilgang til opgaverne er præget af systematik og omhyggelighed. 

 

Løn og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer om ugen, men antallet af timer kan variere fra uge til uge, og der kan i særlige tilfælde blive behov for at stå til rådighed hjemmefra uden for almindelig arbejdstid. 

 

Yderligere informationer 
Du er velkommen til at kontakte centerchef for Politik og Ledelse Anne Wallberg på telefon 2574 3007 for at høre nærmere. 

 

Ansøgningsprocedure 
Hvis ovenstående har vakt din interesse, så send din ansøgning, dit CV samt dine uddannelsesbeviser ved at trykke på "SØG STILLINGEN" eller via linket på toppen af siden. 

Ansøgningsfrist mandag den 29. juli 2019.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 32-34. 

Der vil blive foretaget en personlighedsanalyse af de kandidater, der går videre til 2. samtale. 

Ansættelse snarest.

 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på A4 Medier.

Artikler
Se alle artikler
Kontakt
Redaktionschef for A4 Medier

Iver Houmark Andersen
[email protected]
+45 27277661

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Job er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]"


Annoncering

Forretningsbetingelser