Konsulent søges til Fødevareforbundet NNFs regnskabsafdeling

Ansøgningsfrist:
24. jun, 10:00

Arbejdssted:
København

Om stillingen

Vi søger snarest en dygtig konsulent til at indgå i løsningen af de mange arbejdsopgaver, der ligger i vores regnskabsafdeling i Fødevareforbundet NNF i København.

Udover at være fortrolig med løsning af basale daglige forekommende opgaver i en regnskabsafdeling, så forestiller vi os, at du i særlig grad skal understøtte økonomichefen i arbejdet omkring for eksempel udarbejdelse af budgetter, regnskaber, opfølgninger med videre.

Arbejdsområderne vil blandt andet være:

  • Bistå i udarbejdelse af budgetter og regnskabsrapporter samt design heraf.
  • Fakturering, bogføring, debitor- og kreditorstyring.
  • Alle former for afstemninger, bank og øvrige balanceposter.
  • Vedligeholdelse af årshjul samt forretningsgange.
  • Lønrefusioner.

Vi forventer:

En overbygning på den gode regnskabsuddannelse, praktisk erfaring, godt kendskab til Office-pakken, herunder Excel på superbrugerniveau og åbenhed for at lære at anvende nye regnskabssystemer (FagLøn og FagFinans).

Du skal være serviceminded, have gode formuleringsevner og et godt humør.

Vi tilbyder:

Vi tilbyder et spændende job, som du selv i høj grad skal være med til at præge og udvikle. Du vil indgå i et mindre team med dygtige kolleger. Herudover samarbejder vi med mange forskellige faggrupper.

Løn og ansættelsesforhold

Der tilbydes gode løn og ansættelsesforhold under indgået Lokalaftale for konsulenter i Fødevareforbundet NNF. Stillingen er uden øvre arbejdstid. Vi bor tæt på offentlige transportmuligheder, men kommer du i bil, så er der fri parkering på adressen.

Tiltrædelse:

Snarest muligt.

Ansøgning:

Ansøgning og CV sendes snarest muligt – og senest den 24. juni 2019, kl. 10.00 - pr. mail til mailadressen: [email protected] - i emnefeltet skrives: Konsulent - Regnskab.

Ansættelsessamtaler afholdes den 27. juni 2019.

Vil du høre mere om stillingen?

Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef John Mejdahl Jeppesen på telefon 38 18 72 40 eller mobil 40 36 55 88.

Hvem er Fødevareforbundet NNF?

Vi er en fagforening for de, der arbejder indenfor nogle af Danmarks vigtigste brancher: bager, slagter, mejeri, sukker- og chokoladeindustrien samt tobaksindustrien. Vi har cirka 20.000 medlemmer og ca. 600 tillidsvalgte Vi har afdelingskontorer i Ringsted, Odense, Esbjerg, Horsens, Holstebro og Aalborg. Derudover har vi et driftskontor i Aarhus. Læs mere om Forbundet på www.nnf.dk

Artikler
Se alle artikler
Kontakt

Redaktionen
[email protected]

Redaktionschef for A4 Medier

Iver Houmark Andersen
[email protected]
+45 27277661

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Job er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser