Indryk jobannonce

Konsulent til medlemsaktivitet og relationer blandt frivillige

Ansøgningsfrist:
17. aug 2021, 12:00

Arbejdssted:
København

Konsulent til medlemsaktivitet og relationer blandt frivillige

Om stillingen

Konsulent til medlemsaktivitet og relationer blandt frivillige

Kan du engagere og mobilisere medlemmer i fx debatter om bæredygtighed og kvalitet i byggeriet? Vil du være med til at skabe stærke relationer, bringe medlemmerne tættere på hinanden og fremme Konstruktørforeningens og bygningskonstruktørernes profil? Så læs med her.

Er du vild med at tale i forsamlinger og kan du facilitere dialoger, møder og aktiviteter med andre? Og har du interesse og måske indsigt i byggeriet, og er du god til at netværke, skabe levende fællesskaber og holde dem i gang – både digitalt og fysisk? Så er det dig, Konstruktørforeningen (KF) søger som vores nye konsulent.

KF har oplevet en betydelig vækst og ønsker at forstærke foreningens indsats. Du bliver nøgleperson i arbejdet med at løfte to centrale områder i vores strategi: at bringe medlemmerne tættere sammen og facilitere engagementet blandt medlemmer for at styrke foreningens byggefaglige profil. Du skal kunne sætte aktiviteter i gang blandt medlemmer, lytte til deres behov og ønsker, samt sørge for at disse bliver kommunikeret videre i organisationen.

Med jobbet får du en enestående mulighed for at være med til at fremme det bæredygtige byggeri og den grønne omstilling gennem bygningskonstruktørerne og derved en chance for at gøre en forskel for klimaet.

Dine ansvar og opgaver

Rollen rummer bl.a. at du skal:

  • Engagere og involvere medlemmer i dialoger, debatter og indsatser om tidens byggeri, arkitektur og anlæg
  • Tilrettelægge og gennemføre aktiviteter, events og møder for medlemmer og studerende på uddannelsesstederne – ofte med et byggefagligt sigte
  • Være med til at etablere og understøtte et korps af studenterambassadører
  • Holde oplæg for større og mindre forsamlinger og være vært for både fysiske og digitale arrangementer
  • Understøtte og hjælpe medlemmer, der selv vil organisere events og arrangementer
  • Bidrage til arbejdet med dokumentation og argumentation, der kan understøtte foreningens politiske mål
  • Udarbejde skriftlige oplæg, input til artikler eller andre relevante produkter, opslag på sociale medier og gode e-mails, gerne ledsaget af billeder og små klip
  • Løfte en del af KF’s trainee-projekt (TRY & HIRE) for nyuddannede ledige
  • Indgå i samarbejdet og i projekt- og udviklingsopgaver på tværs af KF’s organisation.

Om dig

Vi lægger vægt på, at du har erfaring med at skabe aktiviteter for andre og understøtte levende fællesskaber både digitalt og fysisk blandt medlemmer og foreningsaktive. Samtidig skal du ikke være bleg for at tale i forsamlinger og facilitere engagerende møder og debatter.

Derudover ser vi ser gerne, at du har en vis indsigt i byggeriet. Er du selv bygningskonstruktør, er det en fordel, men det er ikke et krav. Du kan også have en anden uddannelsesmæssig baggrund eller erfaring, som giver dig viden om, hvad der foregår byggeriet. Måske har du en samfundsvidenskabelig uddannelse, undervisningserfaring eller relevant erfaring fra en anden fagforening eller organisation.

Du er vant til at kommunikere både face-to-face og på skrift både på dansk og engelsk. Og så må du gerne have politisk forståelse og indsigt i aktivisme.

Ydermere forventer vi, at du er proaktiv, at du kan indgå en dialog med både kolleger og foreningens medlemmer om udfordringer og løsninger og er er parat til at løse de opgaver, der byder sig.

Vi tilbyder

Du får en arbejdsplads centralt i København med stor indflydelse på opgaveløsningen med mulighed for at præge udviklingen af professionen og gennemføre mange spændende projekter.

Du bliver også del af et aktivt sekretariat med i alt 26 medarbejdere, der har fingeren på konstruktørprofessionens puls.

Arbejdsstedet er midt i København med Christiansborg og Rådhuspladsen som nære naboer.

Om jobbet

Der er tale om en nyoprettet stilling i en afdeling, der i dag består af fire konsulenter, som dækker KF’s byggepolitik, uddannelsespolitik, kommunikation, markedsføring, kurser og netværk. Desuden er der knyttet et par deltidsansatte og studenter til afdelingen.

Stillingen er uden højeste arbejdstid. Du må påregne en del rejseaktivitet, da sekretariatet dækker hele landet.

Vi tilbyder en attraktiv individuelt aftalt løn med reference til Statens lønskala og fleksible arbejdsvilkår.

Søg jobbet

Send en ansøgning med CV til [email protected] mærket ’PA-konsulent’ senest tirsdag den 17. august 2021 kl. 12. Samtaler forventes afholdt i uge 34. Tiltrædelse den 1. oktober 2021 eller snarest derefter.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Kim Benzon Knudsen på mail: [email protected] eller telefon 29 93 12 01.

Om Konstruktørforeningen

KF er bygningskonstruktørernes faglige organisation og standsforening. Med mere end 10.000medlemmer er KF Danmarks største netværk for bygningskonstruktører. KF repræsenterer bygningskonstruktørerne og er dannet og ledet af bygningskonstruktører. Vi forhandler løn og arbejdsvilkår, arbejder for kvalitet i byggeri og uddannelse samt giver adgang til en række medlemsfordele. KF er medlem af hovedorganisationen Akademikerne (AC). Læs mere på www.kf.dk.