A4 Jobliv

Politisk Chefkonsulent til sekretariatsbetjening af brancheforeninger

Dansk Erhverv søger en chefkonsulent til servicering af en række tilknyttede brancheforeninger og det politiske arbejde, som løftes i regi heraf.

Ansøgningsfrist:
8. aug, 12:00

Arbejdssted:
København K

Om stillingen

Jobbet
Dansk Erhverv repræsenterer hele det danske erhvervsliv, og vores overordnede erhvervspolitiske mål er at medvirke til, at vores medlemsvirksomheder får optimale rammevilkår og mødes af lovgivning, der kan understøtte dem forretningsmæssigt.

Som led heri har Dansk Erhverv et tæt samarbejde med en lang række brancheforeninger. Vi sekretariatsbetjener foreningerne og understøtter deres politiske arbejde. Det gør vi med respekt for deres fulde autonomi og branchenære interesser.

Som sekretariatsmedarbejder forventer vi, at du arbejder struktureret og ansvarsbevidst med selve foreningsdriften, dette i tæt samarbejde med medlemsvirksomhederne, samt at du arbejder selvstændigt og professionelt med både den eksterne kommunikation og foreningernes politiske interesser.

Opgaver
Dine opgaver reguleres af en række indgåede samarbejdsaftaler, som løbende evalueres og justeres, og dine opgaver vil blive defineret i tæt dialog med brancheforeningernes respektive direktører.

Blandt dine opgaver er sekretariatsbetjening af følgende brancheforeninger: 

Fondsmæglerforeningen, herunder:

  • Afholdelse af bestyrelsesmøder og løbende bestyrelsesbetjening
  • Afholdelse og mødeledelse vedrørende generalforsamling samt compliance- og regnskabsudvalgsmøder
  • Politisk interessevaretagelse samt drøftelser med offentlige myndigheder og øvrige interessenter
  • Udarbejdelse af nyhedsbreve og drift af hjemmesiden


Forsikringsmæglerforeningen, herunder:

  • Koordinering af den politiske interessevaretagelse
  • Udarbejdelse af nyhedsbreve


Danske Forlag, herunder:

  • Interessevaretagelse for undervisningsforlagene, særligt vedrørende digitalisering i undervisningen, samt tæt samarbejde med interessenter om håndhævelse af ophavsrettigheder.


Med i bagagen har du:

  •  Relevant samfundsfaglig kandidatuddannelse og erfaring med politisk interessevaretagelse fra en organisation, virksomhed eller myndighed. Det er en fordel, hvis du har erfaring med uddannelsespolitik.
  • Relevant erfaring og evne til struktureret at drive foreninger med bestyrelsesmøder, udvalgsmøder og årlige generalforsamlinger.
  • Gode formuleringsevner og en skarp pen, når der skal skrives høringssvar, beslutningsoplæg og nyhedsbreve. 
  • Stort engagement og evne til at arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst med projekter og opgaver. Dygtig til skriftlig såvel som mundtlig formidling. 

Godt arbejdsmiljø

Du ansættes i Dansk Erhvervs marked for Rådgivning og Videnservice og indgår her i et team af fagligt dygtige konsulenter. Her lægger vi vægt på friheden til selv at planlægge og tilrettelægge vores arbejde. Vi er netværksorienterede og lægger stor vægt på faglige fællesskaber, ligesom vi har gode muligheder for personlig og faglig udvikling. 

Løn efter aftale og pensionsordning. 

Ansøgningen
Du kan få yderligere oplysninger hos markedschef Louise Riisgaard på tel. 3374 6282, [email protected]

Ansøgning bilagt cv og eksamenspapirer sendes online via linket Her senest den 8. august 2019. Samtaler forventes gennemført i uge 33. Ansættelsen starter pr. 1. september 2019.

Husk at skriv du så jobbet på A4medier 

Artikler
Se alle artikler
Kontakt
Redaktionschef for A4 Medier

Iver Houmark Andersen
[email protected]
+45 27277661

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Job er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]"


Annoncering

Forretningsbetingelser