Indryk jobannonce

Stud. medhjælper til digital kommunikation og lead research hos A4 Medier

Ansøgningsfrist:
26. jan 2021, 12:00

Klik her for yderligere information

Om stillingen

Er du positiv, ambitiøs og motiveret af at skabe nyt - så er det dig, vi leder efter :-)

I løbet af den kommende tid vil A4 Medier lancere flere nyhedsbreve og  nicheportaler om det danske arbejdsmarked. 

Vi har allerede A4 Arbejdsmiljø, A4 Overenskomst  og A4 Arbejdsliv. Det er abonnements medier for henholdsvis professionelle og helt almindelige lønmodtagere.  

A4 Medier søger en studentermedhjælper, der  har flair og forståelse for digital kommunikation og trives godt i krydsfeltet mellem redaktionelt og kommercielt. Din rolle bliver blandt andet at producere,  redigere og indsamle relevant indhold til flere af vores platforme. Både fra vores egne medier og fra vores mange samarbejdspartnere. 

Du skal samtidig  understøtte og indsamle data til redaktionelt og kommercielt brug. Der vil også være opgaver, hvor du skal omsætte data fra regneark til brugbare grafikker, som kan løfte vores artikler.

Vi forventer, at du kan arbejde systematisk, er serviceminded og har fornemmelse for den gode brugeroplevelse. 

Din studieretning er ikke afgørende. Du kan komme fra IT Universitetet, Universitetet eller anden videregående uddannelse eller lignende, og du behøver ikke have en journalistisk profil. 

Du bliver en del af et team, hvor ideerne er mange, ambitionerne høje og stemningen uformel. Arbejdets omfang er op til 20 timer om ugen. Stillingen besættes hurtigst muligt.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kommerciel chef Jesper Berg på telefon 93 99 04 60  ([email protected]

Vi behandler ansøgninger løbende, indtil vi har fundet den rette. 

Arbejdstid: Op til 20 timer ugentlig 

Løn: 135 kr i timen