20210308-144512-2-1920x1280we
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Fuldtidsbeskæftigelsen sætter ny rekord

18. aug. 2021 08.14
Rekordmange lønmodtagere er i arbejde, det viser tal for Dansk Industri. Men det betyder ikke, at virksomhederne ikke stadig skriger efter arbejdskraft.

Fuldtidsbeskæftigelsen sætter ny rekord. Tal fra Dansk Industri viser, at der i juni var 2.345.980 personer i fuldtidsbeskæftigelse. Det er godt 11.000 flere end i måneden før. Det skriver Jyllands-Posten

Det glæder Steen Nielsen, der er vicedirektør i Dansk Industri. 

- Det er utrolig positivt, at det har kunnet lade sig gøre at øge fuldtidsbeskæftigelsen, men der er stadig et reelt problem. Trods forøgelsen af fuldtidsbeskæftigelsen er der mange virksomheder, som har svært ved at finde folk – og finde de rigtige. Der er virksomheder, der ser sig nødsaget til ikke at tage lige så mange ordrer ind, som de kunne, og det gør, at væksten er lavere, end den kunne have været, og det går ud over os alle sammen, siger han til avisen. 

LÆS OGSÅ: Dansk Erhverv: - Træls, at 3F fortæller os, hvor arbejdskraften skal hentes

Problemerne med at finde arbejdskraft gælder ifølge ham nu inden for mange brancher – ikke blot byggeri og industri, men også for en række hoteller og restauranter.