Vær strategisk: Lønforhandling starter ikke på dagen
Rammerne for, hvem der får mere i løn - og hvem der ikke gør - er typisk lagt forud for lønsamtalen. Derfor skal slaget slås inden selve samtalen, råder ekspert. (Arkivfoto) Foto: Colourbox/Free

Vær strategisk: Lønforhandling starter ikke på dagen

14. aug, 7:00
En stor del af lønforhandlingen foregår ikke ved selve lønsamtalen. Derfor gælder det om at gøre forarbejdet, hvis du vil lykkes.

"Chef, jeg vil gerne have mere i løn".

Sætningen kan få mange danskere til at krumme tæer i arbejdsskoene. Generelt er vi nemlig hverken meget for at tale om løn eller særligt strategiske i vores forhandling.

- Mange har svært ved at tage samtalen, fordi de ikke vil virke grådige. Men chefen kender jo godt spillereglerne, siger Morten Ballisager, der er rekrutteringskonsulent og direktør i konsulenthuset Ballisager.

Nyt job?: Matcher du arbejdspladsen socialt?

Men du skal vide, at det store slag ikke starter ved forhandlingsbordet.

- Når man sidder inde ved forhandlingsbordet, har cheferne typisk allerede fastlagt et budget og bestemt, hvem der får lønforhøjelse, fortæller Lars Lundmann, der er erhvervspsykolog og forfatter til en bog om jobsøgning.

Derfor skal dialogen om løn begynde før samtalen - eksempelvis ved at lade chefen vide, at du forventer en lønstigning.

Når man sidder inde ved forhandlingsbordet, har cheferne typisk allerede fastlagt et budget og bestemt, hvem der får lønforhøjelse
Lars Lundmann, erhvervspsykolog og forfatter

Hvis du får nye opgaver eller overarbejde, kan du sige ja - og med et glimt i øjet lade sætningen falde om, at du håber på en anerkendelse senere.

- På den måde har du allerede på forhånd plantet tanken om en lønstigning i chefens bevidsthed, siger Lars Lundmann.

Du skal heller ikke bare tage et nej for et nej.

- Nogle ledere siger nej og undskylder sig med budgettet, HR eller ledelsen oppefra. Men det er noget pjat, for alle beslutninger er taget af personer, man kan påvirke, siger han.

Se hvad den nye ferielov betyder for dig

Det kan også være en fordel, hvis I på forhånd har aftalt, hvor tit I tager lønsnakken.

- Det kan være, at man ikke skal tage den én gang om året, men hver niende måned. For kadencen har betydning for lønudviklingen, siger Morten Ballisager.

Hvis samtalen alligevel ender med, at chefen smækker pengekassen i, kan du i stedet gå derfra med en aftale for fremtidens løn, foreslår Morten Ballisager.

- Spørg, hvad der skal til, for at du opnår den femprocents lønvækst. Så forpligter du nemlig chefen på en aftale, som kan blive svær at løbe fra. Det forhandlingsrum overser mange, siger han.

Nyt job? Se alle de ledige stillinger på A4 Job

/ritzau fokus/

Kontakt
Redaktionschef for A4 Medier

Iver Houmark Andersen
[email protected]
+45 27277661

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Job er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser