Indryk jobannonce

Teamkoordinator til ledersekretariatet i BUPL

Ansøgningsfrist:
21. apr 2021, 12:00

Arbejdssted:
København

Klik her for yderligere information

Teamkoordinator til ledersekretariatet i BUPL

Om stillingen

Teamkoordinator til ledersekretariatet i BUPL 


BUPL’s ledersekretariat søger en erfaren, ledelsesfaglig dygtig og strategisk tænkende teamkoordinator. 

Om Lederforeningen og -sekretariatet

I ledersekretariatet arbejder vi med at udvikle politikker, strategier og handlinger med lederperspektiv og på den baggrund styrke det eksterne påvirkningsarbejde, synligheden af Lederforeningen og rådgivningen af ledermedlemmerne. Politikken skal omsættes til skarpe budskaber, der slår igennem på arbejdspladserne og støtter ledermedlemmerne. Lederforeningen har en bred ekstern kontaktflade til ministerier, kommuner, vidensmiljøer, uddannelsesinstitutioner og andre interessenter, som ledersekretariatet fortløbende skal vedligeholde og udvikle.

Lederforeningen i BUPL arbejder for at forbedre vilkårene for de pædagogfaglige ledere og for at sikre god pædagogfaglig ledelse i daginstitutioner, i fritidstilbud og på skoleområdet. 

Teamkoordinatoren varetager den daglige servicering af lederformanden og koordinerer ledersekretariatets drift og faglige udvikling sammen med kollegerne i ledersekretariatet. På tværs af forbundskontorets enheder og sammen med de lokale fagforeninger bidrager teamkoordinatoren til at styrke Lederforeningens position som de pædagogfaglige lederes talerør. Ledersekretariatets arbejde skal desuden bidrage med lederperspektiver til strategier og projekter i hele BUPL. 

Om opgaver

Som teamkoordinator vil du skulle koordinere de faglige opgaver i ledersekretariatet, understøtte den nødvendige koordinering mellem resten af BUPL og lederforeningens politikker, strategier og handlinger samt sikre økonomiopfølgning.

Teamkoordinatorfunktionen varetages samtidig med løsningen af de ledelsesfaglige opgaver som lederkonsulent, herunder servicering af lederformanden, drift og udvikling og blik for de mere langsigtede strategier.

Stillingen indeholder faglig betjening og understøttelse af lederformanden i samarbejde med resten af medarbejderne i ledersekretariatet, fx udarbejdelse af mødeforberedelse og opfølgning fra interne og eksterne møder mv. 

Personaleledelsen ligger hos vicedirektøren. I det daglige refererer du til vicedirektøren.

Om dig

Vi forestiller os, at du

  • Er samfundsfagligt uddannet på kandidatniveau eller har lignende konkrete erfaringer.
  • Har erfaring med politisk betjening fra en lederforening, en interesseorganisation, en kommune, et ministerium eller lignende.
  • Har kendskab til ledelse og styring i den offentlige sektor i særlig grad faglig ledelse af kommunale institutioner, og hurtigt kan sætte dig ind i nye problemstillinger og skabe retning.
  • Kommunikerer klart og skarpt, herunder har interesse for at kommunikere på bl.a. SoMe og kan levere skriftlige oplæg af høj kvalitet.
  • Er en dygtig koordinator, som formår at styre og indhente de relevante bidrag til en opgave, fx fra forbundskontorets øvrige enheder og fagforeninger, og bidrager den anden vej.
  • Har blik for nye ledelsespolitiske initiativer, der gavner ledermedlemmerne og kan få dem ud over rampen i samarbejde med resten af ledersekretariatet.

Det forventes, at arbejdstiden tilrettelægges med en vis fleksibilitet. Der er en begrænset rejseaktivitet tilknyttet stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Aflønning følger en intern fælles overenskomst med bl.a. DJØF. Yderligere oplysninger om BUPL som organisation og arbejdsplads kan ses på www.bupl.dk

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Christina Barfoed-Høj på 25237441. Du kan læse mere om BUPL og Lederforeningen i BUPL på BUPL’s hjemmeside www.bupl.dk.

Ansøgning

Send din ansøgning til BUPL via e-mail [email protected] senest den 21. april 2021 kl. 12.00.

Der er planlagt afholdelse af første samtalerunde den 23. april 2021 og anden samtalerunde den 27. april 2021.
 
BUPL er forhandlingsberettiget organisation for 67.500 pædagoger og klubfolk, der arbejder I daginstitutioner, klubber, skoler, biblioteker, dagcentre m.v., samt for de pædagogstuderende. På forbundskontoret er ansat ca. 130 medarbejdere, som servicerer BUPL’s medlemmer samt valgte og ansatte i 12 fagforeninger. Lederforeningen i BUPL har ca. 4.500 medlemmer.

BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
SUNDKROGSKAJ 20
2100 KØBENHAVN Ø
TLF: 3546 50 00

Husk at fortælle at du så opslaget på A4 Job